7. august 2020
Holte Fjernvarmes bestyrelsesformand Lisbet Riis og Norfors bestyrelsesformand Morten Slotved underskriver den nye samarbejdsaftale. Bagerst ses (fra venstre) næstformand for Holte Fjernvarme Frank Toft-Jensen, adm. direktør for Holte Fjernvarme Bjørk Paamand Olsen, næstformand for Norfors Jens Ive, underdirektør i Norfors Jan Olsen og adm. direktør i Norfors Tonny Juul Jensen.
Holte Fjernvarmes bestyrelsesformand Lisbet Riis og Norfors bestyrelsesformand Morten Slotved underskriver den nye samarbejdsaftale. Bagerst ses (fra venstre) næstformand for Holte Fjernvarme Frank Toft-Jensen, adm. direktør for Holte Fjernvarme Bjørk Paamand Olsen, næstformand for Norfors Jens Ive, underdirektør i Norfors Jan Olsen og adm. direktør i Norfors Tonny Juul Jensen.
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Varmeselskaber går sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varmeselskaber går sammen
Rudersdal - 10. april 2019 kl. 15:55
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holte Fjernvarme a.m.b.a. og I/S Norfors har indgået aftale om et tæt samarbejde for at styrke fjernvarmen i fremtidens energiforsyning og bidrage til den grønne omstilling. Det skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.

- Fra den 1. juni 2019 sammenlægges administrationen og driften af selskabernes fjervarme for at hente stordriftsfordelene og høste frugten af selskabernes store ekspertise på området, står der blandt andet.

Holte Fjernvarme og Norfors har begge over 50 års erfaring med produktion og levering af fjernvarme hver for sig. Men i 2008 startede selskaberne et samarbejde om udveksling af varme, så Norfors affaldsvarme kunne komme flest mulige fjernvarmekunder til gode.

Siden da er samarbejdet løbende blevet udbygget til også at omfatte de tekniske anlæg, og nu tager selskaberne skridtet fuldt ud og får fælles drifts- og administrationspersonale.

- Baggrunden er et fælles ønske om at hente stordriftsfordelene ved et tæt samarbejde. Samtidig etableres en stærk organisation, der kan sikre forbrugerne en effektiv og sikker fjernvarmeforsyning, og som samtidig har den ekspertise, der skal til for at løfte de mange udfordringer på energiområdet - herunder blandt andet den grønne omstilling, hvor de fossile brændsler over en årrække skal udfases af hensyn til miljø og klima, skriver de to selskaber i pressemeddelelsen.

Det nye tætte samarbejde indebærer også, at der åbnes op for gradvist at sende mere varme fra Norfors kraftvarmeværk i Usserød sydpå til Holte Fjernvarmes kunder i den sydlige del af Rudersdal Kommune.

- Usserødværket fyres med affald fra Norfors' ejerkommuner, Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal suppleret med biomasse. En større udnyttelse af værket er godt nyt for miljøet, fordi udnyttelse af affalds- og biovarmen sparer på andre brændsler - og så er det også godt for økonomien i de to selskaber. Både Holte Fjernvarme og Norfors er hvile-i-sig-selv selskaber, så stordriftsfordele og bedre brændselsudnyttelse kommer også varmekunderne til gode, lover de to selskaber ifølge pressemeddelelsen.

Med sammenlægningen får fjernvarmen sin egen sektion hos Norfors, og Holte Fjernvarmes direktør, Bjørk Paamand Olsen, bliver således fremover også ny fjernvarmechef hos Norfors, der driver Norfors Fjernvarme, Nivå Fjernvarme, Fredensborg Fjernvarme og Allerød Kommune Fjernvarme.

Tilsammen kan vi blive endnu bedre. Vi får et stærkt fagligt miljø. Det glæder jeg mig meget til, siger Bjørk Paamand Olsen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?