6. december 2020
Jakob Kjærsgaard, der sidder i kommunalbestyrelsen i Rudersdal for Det Konservative Folkeparti og er formand for Ung i Rudersdal, mener, at der skal slås hårdt ned på unge ballademagere, der skaber uro og gør det utrygt for andre borgere at færdes i det offentlige rum i Birkerød.
Jakob Kjærsgaard, der sidder i kommunalbestyrelsen i Rudersdal for Det Konservative Folkeparti og er formand for Ung i Rudersdal, mener, at der skal slås hårdt ned på unge ballademagere, der skaber uro og gør det utrygt for andre borgere at færdes i det offentlige rum i Birkerød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge-formand vil sætte hårdt ind mod unge uromagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge-formand vil sætte hårdt ind mod unge uromagere
Rudersdal - 27. oktober 2020 kl. 19:16
Af Joram G. Menzer

Det skal være slut med unge ballademagere, der skaber uro og utryghed i Birkerød, som det har været beskrevet i Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: DEBAT: Mere uro end biblioteket ønsker

I hvert fald, hvis det står til det konservative medlem af kommunalbestyrelsen Jakob Kjærsgaard, som også er formand for Ung i Rudersdal.

- Det skal ikke være utrygt at færdes ved Hovedbiblioteket i Birkerød og alle andre steder i Rudersdal Kommune. Det ikke ok, at nogle få skal gøre vores kommune utryg og ødelægge vores dejlige område og værdier. Hvis der er nogen, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så skal der slås hårdt ned på det, siger Jakob Kjærsgaard, og fortsætter:

- Det er desværre ikke alle unge, som kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Særligt på og omkring biblioteket i Birkerød har der i et længere stykke tid været hærværk, salg af stoffer, chikane af fredelige borgere og andre ulovligheder, som fører til utryghed i området.

Jakob Kjærsgaard peger - ligesom formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Kristine Thrane (S), gjorde her i avisen i lørdags - på, at kommunen allerede har styrket gadeplansindsatsen, men han erklærer sig »helt klar« til at drøfte, om der skal sættes yderligere ressourcer af.

- Hvis det eksempelvis er mere opsøgende gadearbejde, der skal til eller flere pædagoger i ungdomsklubben, så vil jeg søge politisk opbakning til det, siger Jakob Kjærsgaard.

Han påpeger dog - igen i lighed med Kristine Thranes synspunkt her i avisen i lørdags - at kommunen ikke kan løfte opgaven med at komme uroen til livs alene.

- Jeg tror ikke, at en pædagogisk indsats kan gøre det alene. Vi har brug for et mere tilstedeværende politi, for jeg er reelt bekymret for, om alle kan nås via dialog. Det kan også være, at der er brug for andre initiativer. Jeg er åben for det hele. Bare vi får stoppet kriminaliteten og den medfølgende utryghed.

For at få skabt et fuldt billede af situationen vil Jakob Kjærsgaard som formand for Ung i Rudersdal i den nærmeste tid tage med på et par gadetur sammen med Gadeteamet.

Meningen er, at han skal se situationen med egne øjne, og så vil han tage initiativ til et strategimøde med alle interessenterne for at drøfte, hvordan problemet skal løses fremadrettet.

- Ung i Rudersdal med vores SSP-indsats (skole, sociale myndigheder og politi, red.), Gadeteam og ungdomsklubber er selvfølgelig en central aktør, men der er brug for at samle alle gode kræfter i form af blandt andre politiet, Natteravnene, forældre, repræsentanter for de unge, de almene boligforeninger, frivillige foreninger og jobcenteret. For jeg tror ikke, at vi hver for sig kan løse problemet, men sammen kan vi måske rykke for alvor, siger Jakob Kjærsgaard.

Ifølge Ung i Rudersdal-formanden skal man gøre alt for at undgå, at unge ender i kriminalitet, og i den bestræbelse spiller forældrene en helt særlig rolle, mener han.

- Som konservativ må jeg jo sige, at min grundholdning er den, at det i bund og grund er familiens ansvar. Forældrene må simpelthen komme på banen og tage et ansvar for hvad deres teenagebørn render rundt og laver. Det er jo trist, at både kommune og politi skal ind over noget, som egentlig blot er dårlig opdragelse, slutter Jakob Kjærsgaard.

arrow DEBAT: DF om Birkerød-uro: Skal vi virkelig tage det roligt?
23. november 2020 kl. 11:31 Opdateret: kl. 11:31
arrow DEBAT: Uro i Birkerød: Bland Jer uden om
22. november 2020 kl. 05:20 Opdateret: kl. 12:48
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?