23. juni 2021
Solsæsonen er begyndt, omend ikke ligefrem på dette arkivbillede af Birkerød Idrætscenter. Arkivfoto
Solsæsonen er begyndt, omend ikke ligefrem på dette arkivbillede af Birkerød Idrætscenter. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undgå kræft - tag et gratis skvæt solcreme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undgå kræft - tag et gratis skvæt solcreme

Kræftens Bekæmpelse og Rudersdal Kommune har sat dispensere med gratis solcreme op i idrætscentrene

Rudersdal - 09. maj 2021 kl. 09:03

Kræftens Bekæmpelse og Rudersdal Kommune sætter nu fokus på at være solsikker, når man er aktiv i fritiden. Derfor har man nu, rent lavpraktisk, sat dispensere med solcreme op på idrætsanlæggene.

"Sæsonen er allerede begyndt, og det er rigtig vigtigt at bruge solcreme," siger Sri Sai Das, formand for Kræftens Bekæmpelse Rudersdal.

Han fortsætter:
"Vi er rigtig glade for, at vi sammen med Rudersdal Kommune nu kan sætte ekstra fokus på forebyggelse af hudkræft for alle de idrætsudøvere, som udsættes for den farlige uv-stråling, når de dyrker idræt udendørs," siger han.

Det er på Birkerød Idrætscenter, Rundforbi og Rudegaard Idrætsanlæg, at der i sommerperioden vil stå dispensere med solcreme til rådighed, så det er muligt at blive solsikker inden fritidsaktiviteten går i gang

Fakta
Kræft i huden
  • Kræft i huden er den hyppigste kræftdiagnose i Danmark. Betegnelsen dækker over to typer kræft - nemlig almindelig hudkræft og modermærkekræft.
  • Begge kræftformer har været i voldsom stigning i de seneste 30 år. Mere end 184.000 danskere lever med kræft i huden. Der konstateres hvert år ca. 14.550 nye tilfælde af almindelig hudkræft og ca. 2.330 nye tilfælde af modermærkekræft.
  • Risikoen for at udvikle kræft i huden er både betinget af, hvor mange solskoldninger man får, men også den samlede mængde uv-stråling, man udsættes for gennem livet.




Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Forebygger især hos børn

Solbeskyttelse er særlig vigtigt i forhold til børn, da celledelingen sker hyppigere i barn- og ungdommen, idet kroppen er under udvikling, hvorfor børn og unge er særlige udsatte, når de udsættes for uv-stråling. Jo tidlige-re barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, desto større risiko har barnet for at udvikle kræft i huden senere i livet.

Ved at følge Solkampagnens tre solråd, er det heldigvis muligt at forbygge kræft i huden:

Skygge - undgå at være direkte i solen især mellem klokken 12-15.

Solhat - skal du være i solen, så brug en solhat og lange ærmer.

Solcreme - brug solcreme på de steder der er direkte i solen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?