

Se billedserie
Forårets coronanedlukning fik mange detailvirksomheder i Rudersdal Kommune til at søge hjælp i form af rådgivningsforløb gennem Erhvervshus Hovedstaden. Det er især butiksindehavere og iværksættere, som har benyttet sig af tilbuddet, og de udtrykker stor begejstring for den sparring og vejledning, de har modtaget undervejs.
I forbindelse med coronanedlukningen af Danmark fik mange virksomheder i Rudersdal Kommune øjnene op for, at Erhvervshus Hovedstaden vegne af Rudersdal Kommune tilbyder gratis rådgivningsforløb til detailvirksomheder, som ligger i kommunen. Det skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.
I Rudersdal Kommune er der indtil videre 30 virksomheder, som har gjort brug af tilbuddet, og kommunen ligger lige nu nummer to over de kommuner i hele regionen, hvor flest virksomheder har fået 1:1-rådgivning i form af individuelle forløb.
Formanden for Erhvervsudvalget i Rudersdal Kommune, Randi Mondorf (V), er begejstret over, at så mange virksomheder i kommunen har gjort brug af tilbuddet.
- Det er rigtig positivt, at så mange detailvirksomheder i Rudersdal Kommune har gjort brug af tilbuddet. Corona har for mange virksomheder, og især for detailhandlen, betydet, at man har været nødt til at lave ændringer og sadle lidt om, grundet ændret forbrugsmønster og restriktioner. Derfor er det rigtig godt, at virksomhederne har taget imod gratis professionel sparring til at optimere deres butikker og drift, og for andre måske endda kickstarte deres drøm om en butik, siger Randi Mondorf ifølge den kommunale pressemeddelelse.

Formanden for Erhvervsudvalget, Randi Mondorf (V), er begejstret over, at så mange virksomheder i kommunen har gjort brug af rådgivningsforløbet. Arkivfoto
Til at begynde med var hun lidt skeptisk, da en erhvervsrådgiver fra kommunen i forbindelse med en byggesag spurgte hende, om hun var interesseret i et rådgivningsforløb gennem Erhvervshuset. Hendes skepsis blev dog hurtigt erstattet med begejstring, for det var tydeligt, at konsulenten havde en stor viden om de ting, Mette havde brug for sparring om.
- Hun var enormt velforberedt, og hun vidste lige præcis, hvad det var, jeg havde gang i. Hun havde forstand på alt, hvad der var detail- orienteret, og hun kunne vejlede mig i alt fra regnskaber til hvordan kunder tænker, når de bevæger sig igennem butikken, siger Mette Vogelius-Nielsen.
Mette Vogelius-Nielsen er ved at udvide sin forretning til også at rumme et café-område, som oprindeligt skulle placeres et helt andet sted i butikken, men så mødte hun vejlederen.
- Hun kunne vejlede mig i, hvordan kunder tænker, og hvordan man skaber det rette flow i sin butik gennem placering af varer og funktioner. Det var noget, jeg ikke selv havde nogen forudsætninger for at vide. Jeg havde mere tænkt over, hvor det var praktisk at placere kasseapparatet og caféområdet i forhold til, hvor der var nogle vandrør, der skulle skjules, fortæller Mette Vogelius-Nielsen.
Anne Munch Andersen, som er indehaver af Lille My Strik og Sy, der ligeledes ligger på Birkerød Hovedgade, har haft samme oplevelse af det individuelle rådgivningsforløb.
- Det er dejligt at have en uvildig at sparre med, om nogle af de ting, som man godt kan blive i tvivl om, når man er en enmandsvirksomhed, siger Anne Munch Andersen.
Konsulenten vejledte blandt andet Anne Munch Andersen i, hvordan hun indrettede butikken mest hensigtsmæssigt med hensyn til at generere mersalg, og hun fungerede samtidig som sparringspartner i forhold til konkrete personale-spørgsmål og det at være chef generelt. Til spørgsmålet om, hvorvidt de ville anbefale et lignende rådgivningsforløb til andre, svarer de to butiksindehavere enstemmigt ja.
- Man kan ikke vide alting selv, så når man bliver tilbudt hjælp, er det en god idé at sige ja tak, siger Anne Munch Andersen, mens Mette Vogelius-Nielsen supplerer:
- Det er fuldkommen åndssvagt ikke at gøre det, fordi det er meget kompetente konsulenter med en vanvittig høj standard, som står klar. Jeg forestiller mig næsten, at uanset hvilket fag det er inden for, så længe det har noget med salg at gøre, så vil de kunne give kvalificeret hjælp og sparring.
Alle detailhandelsvirksomheder, som ligger i Rudersdal Kommune, kan få uvildig, specialiseret vejledning af konsulenterne i Erhvervshus Hovedstaden. 1:1-forløbet bliver skræddersyet til den enkelte virksomheds specifikke behov og udfordringer, og man kan stadig nå at booke et forløb.
Man kan booke en aftale ved at kontakte Rudersdal Kommunes erhvervskonsulent Bjørn Engsig på telefon 7268 3138 eller ensi@rudersdal.dk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her