16. oktober 2021
Testen er PCR-test ved podning i halsen. Husk sundhedskort og mundbind, da man stadig skal bruge mundbind, når man skal testes for COVID-19. Husk også at holde mindst to meters afstand, og vær opmærksom på, at der er idrætsaktiviteter i resten af hallen. Foto: Rudersdal Kommune
Testen er PCR-test ved podning i halsen. Husk sundhedskort og mundbind, da man stadig skal bruge mundbind, når man skal testes for COVID-19. Husk også at holde mindst to meters afstand, og vær opmærksom på, at der er idrætsaktiviteter i resten af hallen. Foto: Rudersdal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Testcentre lukker ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Testcentre lukker ned

Fra i morgen, 22. september, kan man i Rudersdal kun blive PCR-testet i Søndervangshallen i Birkerød.

Rudersdal - 21. september 2021 kl. 04:51

Årsagen er, at der ikke længere er brug for så stor testkapacitet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det medfører ændringer for alle tre nuværende testcentre i kommunen:

PCR-testcentret på Rundforbivej i Nærum lukker. Den sidste åbningsdag er den 21. september.

PCR-testcentret i Birkerød Idrætscenter lukker efter den 20. september og flytter til Søndervangshallen.

Kviktestcentret på Stationsvej i Holte lukker senest den 9. oktober. Indtil da kan man blive testet uden tidsbestilling mandag-fredag kl. 8-20 og lørdag-søndag kl. 10-18.

I Søndervangshallen på Søndervangen 44, Birkerød er åbningstiden fra 22. september mandag, tirsdag, fredag og lørdag kl. 15.30-21.15 og onsdag, torsdag og søndag kl. 8.00-13.45.

Med og uden tid

Den første del af åbningstiden vil være med tidsbestilling, og de sidste to timer af åbningstiden vil være uden tidsbestilling.

Der er risiko for kø i tidsrummene uden tidsbestilling, da man ikke kan vide, hvor mange borgere der møder op. Hvis personalet på teststedet vurderer, at de ikke kan nå at få alle borgere igennem inden lukketid, er de nødt til at lukke køen.

Hvis man møder op uden tidsbestilling i det tidsrum, der er afsat til tidsbestilling, kan man blive afvist, da personer med tidsbestilling prioriteres først. Men hvis der ikke er for lang kø, bliver alle fremmødte testet.

Husk mundbind

Kommunen gør opmærksom på, at man skal huske sundhedskort, mundbind og at holde afstand, når man skal testes for COVID-19. Hvis man har symptomer på COVID-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bliver testet med en PCR-test hurtigst muligt.

Man kan altid finde tid og sted på www.rudersdal.dk/coronatest. Her kan man også finde andre teststeder i regionen.

fsp

Rejser du til udlandet i år?