To 19-årige mænd fra Birkerød blev overfaldet af en gruppe ukendte gerningsmænd natten til lørdag. De to, som begge var berusede, kom gående ad Bistrupvej, da en gruppe på cirka fire ukendte personer kom gående i modsat retning, da de pludselig blev overfaldet af gruppen.
- Hvad der ligger forud, og om der har været en ordudveksling, er ikke klarlagt i den første afhøring af de forurettede. Det hele går stærkt, og inden de har set sig om, er de overfaldet, fortæller vagtchef Christian Kobbernagel.
De to forurettede var lørdag formiddag på skadestuen, hvor den ene blev syet med sting i ansigtet omkring hagen. Den anden var blevet slået i ansigtet, men slap med en blodtud.
Politiet behandler nu sagen som en voldssag, og forventer at afhøre de to forurettede.
- Der er muligvis nogen, der ved hvem de fire personer er, siger Christian Kobbernagel.
Politiet hører gerne fra vidner til overfaldet, som skete nær Cirkel K tankstationen omkring klokken 03.08. Der er intet signalement af gerningsmændene, udover at der kan have været en eller flere med udenlandsk udseende.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her