
Ifølge avisens oplysninger vil Erik Fabrin på et økonomiudvalgsmøde foreslå at trække den Fabrin-kritiske Claus Larsen (K) og Venstres Randi Mondorf ud af fondsbestyrelsen og i stedet indsætte formand for Kultur- og Fritidsudvalget Jens Bruhn (S) og et neutralt medlem.
Men det er ikke lovligt, vurderer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
- Det er en vildfarelse at tro, at man bare kan trække et medlem af en fondsbestyrelse tilbage, når medlemmet én gang er udpeget. Det er ikke dem, der har udpeget medlemmerne, der kan bestemme, om de skal udskiftes, siger fuldmægtig Katja Obel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Erik Fabrin ønsker ikke at kommentere Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kritik.
- Den sag skal ikke afgøres efter fondslovgivningen men efter den kommunale styrelseslov. Her er det fuldstændigt klart, at en kommunalbestyrelse ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse i en fond af den karakter. I samme øjeblik vi bliver klar over dette, skal det ændres, siger Erik Fabrin.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her