19. juli 2019
Siden slutningen af sidste uge har der ifølge Nordsjællands Politi været en stribe af indbrud i Rudersdal Kommune.
Siden slutningen af sidste uge har der ifølge Nordsjællands Politi været en stribe af indbrud i Rudersdal Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stribe af indbrud i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stribe af indbrud i kommunen
Rudersdal - 12. februar 2019 kl. 14:50
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden slutningen af sidste uge har mange villaer i kommunen været ramt af indbrud, oplyser Nordsjællands Politi.

I Vedbæk gik det ud over en villa på Krumningen, hvor en alarm natten til fredag klokken 02.00 blev aktiveret, da et vindue til villaen blev brudt op. Intet blev stjålet ved indbruddet.

På Rønnebærvej i Birkerød var der fredag aften klokken 21.41 indbrud i en villa, hvor et vindue til et badeværelse blev knust. Fra villaen er der blevet stjålet en tablet, en computer og smykker.

I lørdags har der mellem klokken 11.30 og klokken 15.30 været indbrud i en villa på Lærkebakken i Birkerød, hvor listerne omkring et vindue er fjernet. Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at der har været nogen inde i huset.

Samme fremgangsmåde er benyttet ved et indbrud i en villa på Henrik Thomsens Vej i Birkerød, hvor listerne til et soveværelsesvindue var taget af, hvorefter ruden var taget ud af rammen. Indbruddet er sket lørdag aften klokken 19.42, og der er intet overblik over, hvad der er stjålet.

Mellem fredag klokken 22.00 og lørdag klokken 08.40 har der været indbrud i en villa på Storevang i Birkerød. Her er et vindue opbrudt, og der er stjålet en mountainbike.

Mellem fredag klokken 17.00 og lørdag klokken 19.31 har der været indbrud i en villa på Aggersvej i Skodsborg, hvor en rude ind til villaens første sal er knust. Der er intet overblik over, hvad der er stjålet.

Mellem lørdag klokken 14.30 og søndag klokken 10.20 er der blevet stjålet kontanter fra en villa på Slåenbakken i Birkerød. Tyven eller tyvene er kommet ind gennem en rude, der er blevet knust. I forbindelse med indbruddet har vidner set en grå minibus.

Mellem torsdag klokken 07.00 og søndag klokken 13.30 har der været indbrud i en villa på Carl Plougs Vej i Birkerød. Her er et vindue blevet brudt op, og politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Mellem fredag klokken 12.00 og lørdag klokken 15.35 har der været indbrud i en villa på Højleddet i Holte, hvor en havedør er blevet brudt op. Politiet kan ikke oplyse, hvad der er blevet stjålet ved indbruddet.

Mellem onsdag klokken 09.00 og søndag klokken 22.10 er der blevet stjålet sølvtøj fra en villa på Birkebakken i Birkerød. Tyven eller tyvene er kommet ind via et vindue til et kontor, som er blevet brudt op.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.