26. oktober 2021
Såkaldt powerfood kan ifølge forfatter Kirsten Skaarup være med til at forebygge sygdomme. Tirsdag den 5. januar udgiver hun bogen »Powerfood Revolutionen«.
gallery icon

Se billedserie

Såkaldt powerfood kan ifølge forfatter Kirsten Skaarup være med til at forebygge sygdomme. Tirsdag den 5. januar udgiver hun bogen »Powerfood Revolutionen«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spis power-mad og forebyg sygdomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spis power-mad og forebyg sygdomme
Opdateret 05. januar 2016 kl. 12:59
Rudersdal - 02. januar 2016 kl. 07:59
Af Joram Gregers Menzer

»Lad maden være din medicin og medicin være din mad«, sagde den græske læge Hippokrates for efterhånden nogle tusinde år siden. Skal man tro forfatteren til bogen »Powerfood Revolutionen«, Kirsten Skaarup, er der noget om snakken fra manden, der i eftertiden blev kendt som lægekunstens far.

- Mad, og specielt powerfood, kan virkelig være med til at forebygge mange sygdomme, siger Kirsten Skaarup.

Powerfood er fødevarer, der virker anti-inflammatoriske og som indeholder ekstraordinært mange næringsstoffer. Med andre ord er mad altså ikke bare mad, hvilket mange mennesker sikkert vil være bekendte med efterhånden, og maden spiller en væsentlig rolle i forhold til at holde kroppen sund og rask.

- Ud fra hvad jeg har googlet mig frem til, så er vores sundhedsbudget årligt på godt og vel 150 milliarder kroner, og rigtig mange af de penge kunne man spare, hvis man forebyggede. Jeg har derfor undersøgt, hvad de forskellige fødevarer indeholder og hvilke sygdomme og lidelser, de kan være med til at forebygge. Jeg vil ikke påstå, at maden kan helbrede, for det ved jeg ikke, men den kan i hvert fald forebygge rigtig meget af det, som vi kalder velfærdssygdomme, siger Kirsten Skaarup og uddyber:

- Mange af de sygdomme, som vi oplever, er resultatet af betændelsestilstande i vores krop, og det kan man altså langt hen ad vejen komme til livs med opskrifterne i bogen.

»Powerfood Revolutionen« en god håndsrækning til dem, der gerne vil leve sundere, og bogen er spækket med opskrifter, som dækker alle dagens måltider, ligesom der også er opskrifter på forskellige juicer og sågar en komplet fire ugers detox-kur. Bogen er ligeledes illustreret med flotte billeder af de mange farvestrålende fødevarer, og Kirsten Skaarup, der omtaler sig selv som en ivrig hobbyfotograf, har selv taget alle billederne til bogen.

- Hvis man går ind i den her mad-revolution, så får man også noget respekt for mad. Det er jo dybt absurd, hvor meget mad vi smider ud, og det er respektløst over for maden. Danskerne mangler den grundlæggende respekt for maden, fordi vi de sidste 50 år har været vant til, at vi kunne spise alt, hvad vi havde lyst til. Jeg har en dyb ærefrygt for mad, for jeg har rejst over meget af verden og har set folk sulte, siger Kirsten Skaarup.

»Powerfood Revolutionen« udkommer på tirsdag den 5. januar på forlaget Legind, og man kan desuden finde tusindvis af opskrifter på www.kirstenskaarup.dk

Læs hele artiklen og en opskrift fra Kirsten Skaarup på ovnbagte jordskokker, bønner og crispy kål.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?