10. august 2020
Coronakrisen har betydet en fremrykning af en række byggeprojekter i Rudersdal Kommune, heriblandt på skolerne i Rudersdal, som nu renoveres for i alt 13,7 millioner kroner i år. Det vækker glæde hos formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V). Arkivfoto
Coronakrisen har betydet en fremrykning af en række byggeprojekter i Rudersdal Kommune, heriblandt på skolerne i Rudersdal, som nu renoveres for i alt 13,7 millioner kroner i år. Det vækker glæde hos formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V). Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoler renoveres for mere end 13 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoler renoveres for mere end 13 millioner
Rudersdal - 15. juli 2020 kl. 14:24
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skolerne i Rudersdal Kommune står overfor en større overhaling, skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

I forbindelse med coronakrisen har regeringen nemlig besluttet at frisætte kommunerne fra det aftalte anlægsloft.

Kommunen får dermed mulighed for at fremrykke anlægsinvesteringer, der alligevel skulle være udført de kommende år.

Derfor igangsættes en række renoveringer på skolerne, som i alt løber op i 13,7 millioner kroner. Projekterne igangsættes og afsluttes i 2020.

- Jeg er meget glad for, at fremrykning af byggeprojekterne også gavner skolerne, siger formand for Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune Daniel E. Hansen (V), ifølge den kommunale pressemeddelelse.

Han tilføjer:

- Det er både indvendigt og udvendigt, at kommunens skoler nu får en tiltrængt renovering både med nyt gulv, ny belysning, maling og også et nyt energirigtigt tag på Sjælsøafdelingens hal.

Det er både en indvendig og udvendig fornyelse på skolerne, som er på vej.

Den indvendige vedligeholdelse af skolerne består af renovering og udskiftning af linoleumsgulve, maling af klasserum og gangarealer.

På flere skoler vil låse, døre og dørpumper også blive udskiftet.

Som en del af kommunens mål om reduktion af energiforbrug udskiftes en del af den indvendige belysning til lamper med lavere energiforbrug.

En række af skolerne vil få lagt ny asfalt på skolers udearealer og p-pladser, hvor belægningerne trænger mest.

De mest trængende steder er parkeringspladserne ved Rude Skov skole (både matrikel Høsterkøb og Sjælsø), Holte Skole (matrikel Grünersvej) og Ravnholm Skole (matrikel Nærum).

Derudover trænger rundkørslen ved Søholmskolen (matrikel Bistrup) og arealer langs nordsiden af Trørødskolen til ny asfalt.

Derudover får idrætshallen på Rude Skov Skole (matrikel Sjælsø) nyt tag og der sættes 600 kvadratmeter solceller op, og inde i hallen sættes der energibesparende LED-belysning op.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?