10. august 2020
Holte Rotary har udstedt en check på 110.000 kroner som tilskud til et grønlandsk børnebogprojekt. I sin muntre takketale efter tildelingen af en PHF kom Vivienne MacKee ind på, at hendes næste forestilling får et mafiatema, og hun afviser ikke, at Donald Trump har inspireret. Foto: Holte Rotary
gallery icon

Se billedserie

Holte Rotary har udstedt en check på 110.000 kroner som tilskud til et grønlandsk børnebogprojekt. I sin muntre takketale efter tildelingen af en PHF kom Vivienne MacKee ind på, at hendes næste forestilling får et mafiatema, og hun afviser ikke, at Donald Trump har inspireret. Foto: Holte Rotary
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjov idé: Skør cabaret hjælper børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjov idé: Skør cabaret hjælper børn
Rudersdal - 29. juli 2020 kl. 15:02
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad har grønlandske børn til fælles med den satiriske teaterforestilling Crazy Christmas Cabaret, der produceres af London Toast Theatre, hvor Vivienne McKee er hoveddrivkraften? Svaret er meget enkelt: Holte Rotary.

Holte Rotary har gennem flere år støttet udgivelsen af en serie børnebøger til grønlandske børn. I år kastede det en check på hele 110.000 kroner af sig. Pengene stammer denne gang hovedsageligt fra salg af billetter til Crazy Christmas Cabaret sidste år, hvor Rotary fik sin egen forestilling i Glassalen i Tivoli.

- Det var Vivienne McKee, der kunne se idéen med at støtte de grønlandske børn og derfor gerne lagde skrå brædder til og hjalp Rotary med at gennemføre projektet, fortæller præsident i Holte Rotary, Per Ankær.

Som anerkendelse udnævnte Holte Rotary Vivienne McKee til Paul Harris Fellow på klubbens sidste møde inden sommerferien, hvor Per Ankær også overrakte den store check til bogprojektet.

Der er nu udarbejdet i alt seks børnebøger i bogserien om Manumina. De sidste to bøger i serien forventes at ankomme til Grønland i efteråret.

»Manumina starter i skole« og forældre-hæftet »Dit barn starter i skole« indeholder idéer til, hvordan man kan støtte sit barn i at få en god start i skolen, og vil blive uddelt til alle børn, som starter i skole til august 2020.

Børnebogsserien er en række hverdagsnære fortællinger om pigen Manumina og hendes familie. Den første bog er en folde-ud-bog til de helt små, og i den sidste bog starter Manumina i skole. Idéen til bøgerne stammer fra grønlandske fagpersoner, som har givet udtryk for, at de mangler materiale, de kan bruge i arbejdet med småbørnsfamilier.

Tak til Rotary

Børnebøgerne er skrevet på grønlandsk af Miiannguaq Olsvig, og Center for Forældreskab har stået for den danske fortolkning. Der er lagt vægt på, at sproget skal være relevant og stimulerende for alle børn, uanset om forældrene foretrækker grønlandsk, dansk eller en kombination.

- Rotary har betydet rigtig meget for, at vi har kunnet gennemføre det store og vigtige projekt. Det er flot, at Rotary prioriteter sådanne ting, som både børn og forældre i Grønland er meget glade for, pointerer Else Guldager, sundhedsplejerske ph.d., Center for Forældreskab.

Hun tilføjer:
-Vi har foruden det rundhåndede beløb mødt stor interesse og opbakning, og jeg vil gerne fremhæve Ulla Jarulf Kjærgaard, Holte Rotary. Hun har trukket et stort læs.

Til hver bog er der et hæfte til den voksne, som uddyber temaet. Eksempelvis fortælles om, hvordan man kan hjælpe sit barn med at sove eller lære det at vaske hænder. Der gives konkrete forslag til, hvad man som forælder kan gøre i hverdagen sammen med sit barn.

Forældrehæfterne er udarbejdet af Center for Forældreskab i tæt samarbejde med grønlandske fagpersoner, der har bidraget med deres viden og erfaringer.

Børnebøger og forældrehæfter uddeles gratis til alle forældre i hele Grønland gennem PAARISA. Bøgerne er finansieret af PAARISA, Rotary, Den Grønlandske Fond og Center for Forældreskab.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?