20. juli 2018
Ole Parelius, der bor i Nærum, har haft boghandlen i Klampenborg siden 1964. Torsdag fyldte han 92 år. Han har boet i Nærum siden 2011, og før det boede han i Vedbæk fra 1970.
gallery icon

Se billedserie

Ole Parelius, der bor i Nærum, har haft boghandlen i Klampenborg siden 1964. Torsdag fyldte han 92 år. Han har boet i Nærum siden 2011, og før det boede han i Vedbæk fra 1970.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE BILLEDERNE: Landets ældste boghandler fyldte 92

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE BILLEDERNE: Landets ældste boghandler fyldte 92
Rudersdal - 08. december 2017 kl. 11:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ole Parelius, der bor i Nærum, er sandsynligvis landets ældste boghandler.

Han driver Klampenborg Boghandel og Antikvariat, og torsdag fyldte han 92.

Med sine grønne markiser og et farverigt virvar af udstillede bøger og billeder er Klampenborg Boghandel og Antikvariat stort set den diametrale modsætning til liebhaverejendomsmægleren Ivan Eltoft Nielsens hvide facader, hvor intet overflødigt har fundet vej til udstillingsvinduerne, som boghandleren ligger klemt inde imellem.

Boghandlen er fyldt med bøger fra gulv til loft og for at få fat på de øverste af de 25.000 bøger, der er i boghandlen, benytter Ole Parelius sig af stiger.

- Jeg er oppe på dem hver eneste dag, siger Ole Parelius.

Og selvom han godt kan mærke, at helbredet ikke er, hvad det har været, ønsker han ikke at stoppe med at drive boghandlen.

- Det bliver mere og mere besværligt, men jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis jeg holder op, så vil jeg savne noget så frygteligt at have noget at stå op til hver dag. Og hvis ikke jeg var her, så sad jeg bare foran fjernsynet hele dagen og lavede ingenting, siger Ole Parelius.

Men det gør han ikke, altså laver ingenting. Tværtimod, så er Ole Parelius i boghandlen hver dag undtagen om søndagen, hvor han holder fri.

I boghandlens dør sidder et håndskrevet og gulligt skilt, hvorpå der står: »Vi bestræber os på at åbne klokken 11«. Ole Parelius lukker ved 17-tiden undtagen om lørdagen, hvor han lukker klokken 14.

Ole Parelius er oprindeligt fra København, hvor han arbejdede i Munksgaards Boghandel fra 1955 indtil 1964, hvor han købte boghandlen i Klampenborg.

- Jeg syntes, at det var et rart sted og et pænt kvarter, siger Ole Parelius, som håber, at boghandlen vil ligge i lokalerne i mange år endnu.

- Jeg håber jo, at der en dag er en person, der er fjollet nok til at købe boghandlen, siger Ole Parelius med et grin.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk