18. juli 2018
Rikke Kühn Riegels er ifølge eget udsagn meget optaget af og interesseret i arkitektur. Især processerne inden arkitektur bliver til arkitektur, som hun formulerer det, har hendes fokus. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Rikke Kühn Riegels er ifølge eget udsagn meget optaget af og interesseret i arkitektur. Især processerne inden arkitektur bliver til arkitektur, som hun formulerer det, har hendes fokus. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE BILLEDERNE: Kunstnere bundet sammen af trapper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE BILLEDERNE: Kunstnere bundet sammen af trapper
Rudersdal - 13. januar 2018 kl. 07:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Joram G. Menzer
På årets første udstilling slår Birkerød Kunstforening dørene op til en udstilling med de to kunstnere Sara Glahn og Rikke Kühn Riegels, som i den præsenterede kunst arbejder med rumvirkninger, hvor der ifølge de to er et »tematisk overlap«, som man vil kunne opleve på udstillingen.

- Det er ikke sådan, at vi har forberedt værkerne i samråd. Det er mere emnerne, der overlapper hinanden, siger Rikke Kühn Riegels, der glæder sig over muligheden for at udstille med veninden Sara Glahn.

- Vi har faktisk forsøgt at få til at lykkes nogle gange men uden held, så vi er glade for, at det endelig kan lade sig gøre, siger Rikke Kühn Riegels, der i sine udstillede malerier simulerer tre-dimensionale bygningsværker.

- Jeg interesserer mig meget for arkitektur, og især for processen før arkitekturen bliver til arkitektur. Jeg har en stor kærlighed til arkitektur-modeller, som er de her små modeller af bygninger, og jeg synes, at de er meget mere dragende end selv arkitekturen, fordi det er der, hvor man har noget flydende, som skal ende med at blive noget ekstremt fast, siger Rikke Kühn Riegels

Udover malerier har Rikke Kühn Riegels også en masse små modeller med på udstillingen af en del af de genstande, som man kan finde i hendes malerier. Her er - som i malerierne - trapper et gennemgående motiv. Trapperne er ligeledes det motiv, der knytter Rikke Kühn Riegels' malerier og modeller sammen med Sara Glahns fotografier på udstillingen.

- Trappermotiverne er helt sikkert noget, vi kredser meget om på udstillingen, så det er nok vores vigtigste overlap, og vi har et overlap i, hvordan vi tænker kunst, siger Sara Glahn, som har fotografier af trappeopgange og kvinder set bagfra med kunstnerisk udførte hestehaler med på udstillingen.

- Det er en udforskning af rum og mennesker, som jeg startede på i 2013, hvor jeg var nogle måneder på et residency i Athen, hvor jeg udforskede den græske kultur og den græske krop i deres statuer. Så det jeg har med på udstillingen er en udforskning af krops-skulpturen og rummet, siger Sara Glahn, der i løbet af opholdet i Athen også kom til at arbejde med snoninger, fordi hun begyndte at fotografere trappeopgange, som inspirerede hende til at arbejde med hårmodeller, som hun fotograferede.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk