11. juli 2020
Danmarks dyreste hus ligger i Vedbæk og kan erhverves for 65 millioner kroner. Huset er ifølge Lars Elbæk fra Elbæks Ejendomsmægler bæredygtigt. Foto: Elbæks Ejendomsmægler
gallery icon

Se billedserie

Danmarks dyreste hus ligger i Vedbæk og kan erhverves for 65 millioner kroner. Huset er ifølge Lars Elbæk fra Elbæks Ejendomsmægler bæredygtigt. Foto: Elbæks Ejendomsmægler
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE BILLEDERNE: For 65 millioner kroner får du husenes Tesla

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE BILLEDERNE: For 65 millioner kroner får du husenes Tesla
Rudersdal - 04. december 2019 kl. 15:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er ikke en bolig, der er uendeligt mange købere til.

Sådan lyder det ifølge Boliga.dk fra Farnaz Elbæk, der er partner hos Elbæks Ejendomsmægler, der har Danmarks i øjeblikket dyreste hus til salg.

- Men vi har heller ikke brug for mange, men bare én helt rigtig køber. En, hvor 65 millioner kroner ikke er »mange penge«, men hvor det er selve boligen og ikke prisen, der betyder noget, siger Farnaz Elbæk til Boliga.dk.

Og for den køber, der ikke synes, at 65 millioner kroner er »mange penge«, er der tale om et 480 kvadratmeter stort nybyggeri på Vedbæk Strandvej 326.

Derudover er der ifølge ejendomsmægler Lars Elbæk tale om et bæredygtigt hus.

- Huset producerer selv energi, som oplagres i batterier. Ligesom en Tesla, siger Lars Elbæk til Frederiksborg Amts Avis.

Huset producerer blandt andet energi gennem solfangere, fortæller Lars Elbæk.

Købsprisen på de 65 millioner kroner giver desuden adgang til en 2271 kvadratmeter stor grund, som ligger helt ud til Øresund, ligesom der er tale om en bolig med hele 12 værelser.

Villaen rummer blandt andet et stort åbent stueplan med pejs og panoramaudsigt udover Øresund til et bar- og loungeområde med en tilstødende hjemmebiograf i den 280 kvadratmeter store kælder, skriver Boliga.dk, der også kan berette om en privat, underjordisk garage på 160 kvadratmeter.

Villaen slår ifølge Boliga.dk den hidtidige højdespringer i Kongens Lyngby med fem millioner kroner.

Kvadratmeterprisen på Danmarks nye dyreste bolig lander på 135.400 kroner, og selvom Vedbæk er indehaver af nogle landets højeste kvadratmeterpriser, bliver de gennemsnitlige villaer normalt handlet til noget lavere beløb, viser tal fra Boliga.dk.

I årets første halvår lød kvadratmeterprisen således på rundt regnet lige på over 38.700 kroner i Vedbæk.

Handler i denne kaliber bliver jævnligt solgt uden om det offentlige marked, men i dette tilfælde har mæglerfirmaet valgt at gå »all in« i jagten på den helt rigtige køber, skriver Boliga.dk.

- Det kunne meget vel være en udenlandsdansker, der efter noget tid i udlandet gerne vil hjem til Danmark igen og leder efter en helt rigtig bolig at slå sig ned i, siger Farnaz Elbæk til hjemmesiden.

Du kan se alle billederne af huset og salgsopstillingen på www.elbaeks.dk.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?