5. december 2020
Stort set samtlige pladser var fyldt ud, da Aktivitetscenter Rønnebærhus i Holte bød på valgdebat, gule ærter og (valg)flæsk. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Stort set samtlige pladser var fyldt ud, da Aktivitetscenter Rønnebærhus i Holte bød på valgdebat, gule ærter og (valg)flæsk. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE BILLEDERNE: Aktivitetscenter bød på valgflæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE BILLEDERNE: Aktivitetscenter bød på valgflæsk
Rudersdal - 04. november 2017 kl. 11:04
Af Joram G. Menzer

De frivillige på Aktivitetscenter Rønnebærhus i Holte havde fredag inviteret til valgdebat, hvor menuen - udover debat - ganske passende stod på gule ærter og (valg)flæsk. I alt var 12 partier mødt op, og under introduktionen, hvor hvert parti fik tre minutter til at fremsætte synspunkter skortede det - ikke overraskende - ikke på gode idéer til, hvordan kommunen skal forvaltes de næste fire år. En spørger ville til gengæld gerne vide, hvordan økonomien skal hænge sammen.

- I kommer alle sammen med en masse fine ting og flotte ord, men hvor vil I skaffe pengene fra?

Gert Lassen fra Folkelisten mente blandt andet, at man kunne spare penge ved at skære i administrationen.

- Graden af administration har taget overhånd, og når skattekronerne skal ind over kommunekassen, ryger der 15 procent i administration. Hvis vi frigav de djøf'ere til det private erhvervsliv, ville der komme flere penge i skattekassen, mindre bureaukrati og frigivet et to- eller trecifret millionbeløb til smartere brug, sagde Gert Lassen.

Apropos bureaukrati så slog både Henrik Hjortdal (AL) og Birgitte Schjerning Povlsen (K) slag for samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger.

- Der er et potentiale i det samarbejde, og jeg tror, at det bliver en mærkesag i den nye kommunalbestyrelse, sagde Birgitte Schjerning Povlsen.

Borgmester Jens Ive (V) mente tilgengæld ikke, at kommunen har et bureaukratisk problem.

- Vi er en af de mest effektive kommuner på vores administrationsområde, og vi har skåret rigtig hårdt - måske også lige hårdt nok, hvis man spørger medarbejderne, sagde Jens Ive.

Flere af de røde partier - SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet - mente, at pengene kan findes i en skattestigning.

- Det kniber på mange områder, så vi er flere partier, der mener, at vi er nødt til at sætte skatten op. Modsvaret er altid, at mange af pengene bliver sendt til udligningsordningen, men vi beholder altså stadig de fleste selv, mente Dorte Nørbo (SF).

- Hvis vi vil have den velfærd, der er rimelig, så må skatten op, konstaterede Jacob Jensen (EL).

Og når talen falder på økonomi, så var en tilhører interesseret i at høre om flygtninges økonomi.

- Jeg bor et sted, hvor der er en del indvandrere uden arbejde, og de kører alle rundt i biler. Jeg har selv en cykel, som jeg er glad for, men vil meget gerne have en bil. Vores gamle kan ikke komme i bad eller få hjemmepleje, men de andre kører rundt i bil, og det føler jeg mig lidt provokeret af.

Den kommentar fik Erik Gissel Jensen (DF) på banen.

- Det generer da også mig, at mange af dem (flygtninge, red.) lægger og kører rundt i store biler, for hvor får de pengene fra? De får dem ikke af kommunen alene, og du skal regne med, at en del af den udgift som kommunen har til flygtninge, bliver vi kompenseret for af staten, sagde Erik Gissel Jensen.

En kommentar, som Ditlev Otte-Trojel (NB) vendte tilbage til i sin udgangsreplik.

- Ingen taler om indvandrere og integration i lokalpolitik, fordi de er gratis for kommunen, der bliver kompenseret de første tre år. Men hver flygtning koster altså skattekroner, og de skattekroner kommer ét sted fra, og det er vores lommer, og det er man nødt til at kigge på, sagde Ditlev Otte-Trojel.

Både Jens Ive og Kristine Thrane (S) nåede dog også at tale om nødvendigheden af ordentlig transport til kommunens ældre.

- Jeg kan godt se, at vi har lavet noget galt, og det skal der rettes op på, for selvfølgelig skal alle busserne rundt til alle aktivitetscentrene, og de skal stoppe der, hvor de ældre bor, sagde Kristine Thrane.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?