22. juli 2019
Carsten Sønder er direktør for MJK, en omstillingsparat vandvirksomhed med elektronikproduktion, der oplever vækst. MJK ligger i Blokken i Birkerød og beskæftiger 56 medarbejdere.
Carsten Sønder er direktør for MJK, en omstillingsparat vandvirksomhed med elektronikproduktion, der oplever vækst. MJK ligger i Blokken i Birkerød og beskæftiger 56 medarbejdere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rudersdal er mere tech end skorsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rudersdal er mere tech end skorsten
Rudersdal - 10. marts 2019 kl. 09:41
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elektronik- og medicinindustri og virksomheder som Brüel & Kjær, NKT Photonics, Trackman, Chr. Hansen og Alk-Abelló har alle base i Rudersdal. Det glæder formanden for Erhvervsudvalget, Randi Mondorf (V):

- Rudersdal er en slags Silicon Valley - et »tech-land« - hvor flere og flere højteknologiske virksomheder inden for elektronikudstyr og medico har slået rod, især i kølvandet på mastodonten Brüel og Kjær, der har haft virksomhed i Nærum i over 75 år, påpeger Randi Mondorf.

I efteråret 2018 tog kommunen og Erhvervshus Hovedstaden initiativ til erhvervskonferencen »Industri 4.0«, hvor virksomhedsledere diskuterede fremtidens industrivirksomheder og hvad det betyder for forretningsudvikling og deres produkter:

- Fremtiden byder stadig på industriproduktion. Men det handler lige nu om at styrke sektoren ved at investere i ny teknologi og udvikle digitale kompetencer, siger Randi Mondorf, der fortsætter:

- Der er et kæmpe potentiale for vækst og mange nye job i fuldstændig at nytænke industriproduktionen. Det så vi tydeligt på konferencen, hvor der skete helt konkret forretningsudvikling mellem flere af deltagerne. Vi vil som kommune meget gerne være sparringspartner for virksomhederne og understøtte, at virksomhederne tænker intelligent og omstiller sig ved hjælp af de nye digitale muligheder - Og her giver de nye nøgletal for Rudersdal os et godt indblik i erhvervsstrukturen, så vi bedre kan arbejde databaseret med udvikling af erhvervslivet i kommunen.

At det kan lade sig gøre at bevare en industriproduktion og samtidig nytænke produktionen i en mere bæredygtig retning er virksomheden MJK/Xylem i Birkerød et godt eksempel på. MJK udvikler, producerer og sælger pumpestyringer og måleudstyr til bl.a. vandværker og renseanlæg både på det danske og det globale marked.

- Vi er en vandvirksomhed med elektronikproduktion, og jo mere vi kan være med på hele kundens rejse, at flytte vand fra A til B, jo mere værdi giver vi til kunden. Så flytter vi os fra at producere et pumpestyringssystem til også at rådgive kunden i, hvor man sparer mest energi, siger adm. dir. Carsten Sønder.

- Det er også med kæmpe stolthed, at vi kan sige, at vi bidrager til at gøre noget godt for vandet, som er en verdensressource under pres. På verdensplan er urent vand en stor trussel, det der kan starte krige. Derfor tilbyder vi ikke kun de unge, nyuddannede ingeniører her fra DTU-land en løn, men også i høj grad et arbejde med et formål, lyder det videre fra direktøren.

- Nytænkning af industrisektoren handler også om at se mulighederne i udlandet. Rudersdal Kommune er vært for to erhvervsarrangementer i april og maj, hvor internationalisering og eksport er på tapetet. Hold derfor øje med kommunens hjemmeside, hvor arrangementerne annonceres, lyder opfordringen fra Randi Mondorf.

Interesserede kan også se vækstregnskabet for Rudersdal Kommune 2018 på hjemmesiden, hvor man blot skal søge på »Vækstregnskab«.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.