17. oktober 2019
En kommune som Gladsaxe modtager rigtig mange penge i selskabsskatter. Kommunen er velhavende, og den har derfor ikke brug for penge fra den kommunale udligning, argmenterer Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

En kommune som Gladsaxe modtager rigtig mange penge i selskabsskatter. Kommunen er velhavende, og den har derfor ikke brug for penge fra den kommunale udligning, argmenterer Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rudersdal betaler til rige S-kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rudersdal betaler til rige S-kommuner
Rudersdal - 15. juli 2019 kl. 08:13
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gladsaxe er en af de omegnskommuner, der til trods for en solid økonomi modtager penge fra udligningsordningen. De penge bør heller gå til kommuner, der trænger, argumenterer Rudersdals borgmester, Jens Ive (V) i Frederiksborg Amts Avis mandag.

arrow Læs også: Rudersdal skal aflevere to millioner 1000-krone sedler...

Borgmesteren henviser til et nyhedsbrev fra NB-Økonomi, der er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Her kan man blandt andet læse, at en krone i indtægt fra selskabsskat er cirka syv gange mere værd for en kommune end en ekstra krone i kommuneskat på grund af stigende indkomster hos borgerne.

- Årsagen er, at kommunerne kun skal aflevere 50 procent af den ekstra indtægt fra selskabsskat i kommunal udligning, mens de 6-9 kommuner, der bidrager til udligningen, skal af med 93 procent af den ekstra indkomst kommunen får ind som følge af stigende indkomster hos borgerne, skriver NB Økonomi blandt andet.

I artiklen kan man herefter læse, at det kommer en kommune som Gladsaxe til gode. En god del at Gladsaxes økonomi er bundet op på netop selskabsskatter fremfor personskatter. Blandt andet har medicinal-giganten Novo hjemme i Gladsaxe. NB Økonomi oplyser i artiklen også, at Rudersdal ved udgangen af 2018 havde en kassebeholdning på 1647 kroner pr. indbygger, mens Gladsaxe havde en kassebeholdning på 18.994 kroner pr. indbygger.

- Forskellen mellem vores to kommuner forstærkes af, at Rudersdal i 2019 betalte 604,2 millioner kroner til hovedstadsudligningen, mens Gladsaxe modtog 86,2 millioner kroner. Årsagen er, at selskabsskatten ikke indregnes i hovedstadsudligningen, men kun i en særlig udligning af selskabsskat. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, påpeger Jens Ive i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Udover Gladsaxe Kommune nævner Rudersdals borgmester også Ballerup som en af de kommuner, der efter hans vurdering modtager alt for mange penge i udligning trods høje selskabsskatteindkomster.

arrow Rudersdal nærmer sig to milliarder i udligning
15. juli 2019 kl. 04:21 Opdateret: kl. 11:08

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.