27. juli 2021
Kong Frederik 7.?s grotte, der blev brugt af kongen ved festlige lejligheder mellem 1853 og 1863, kan opleves på Skodsborgbakke på Skodsborg Strandvej. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Kong Frederik 7.?s grotte, der blev brugt af kongen ved festlige lejligheder mellem 1853 og 1863, kan opleves på Skodsborgbakke på Skodsborg Strandvej. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rudersdal: Besøg afdød partykonges festgrotte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rudersdal: Besøg afdød partykonges festgrotte

Selvom alle festlige steder for tiden er lukket ned, så er der ét festligt sted, man stadig kan besøge med god samvittighed, og det er Frederik 7. grotte i Skodsborg.

Rudersdal - 22. marts 2021 kl. 05:57
Af Ann-Sophie Meyer

Oppe på toppen af Skodsborgbakken ligger en grotte. Men det er ikke en helt almindelig en af slagsen. Det er nemlig en kongelig festgrotte.

arrow Læs også: På opdagelse i Hørsholm: Børnearbejde var normen

For da Frederik den 7. i 1852 købte Skodsborg Palæ som sommerslot, besluttede han sig for at opføre en grotte, som han kunne bruge både til kongelige tafler og til at sidde og ryge pibe med udsigt udover Øresund. Det fortæller Anders Bank Lodahl, der er museumsinspektør hos Rudersdal Museer.

Artiklen fortsætter under billedet..

- Han var en festkonge, det tror jeg godt, at man kan tillade sig at sige, og en af de gode ting ved Grevinde Danner, som kongen var gift med fra 1850 til sin død i 1863, det var, at hun fik ham til at holde lidt igen med hans overdrevne alkoholforbrug, siger museumsinspektør Anders Bank Lodahl fra Rudersdal Museer.

»En festkonge«

Den kongelige festgrotte blev opført i sommeren 1853, og det var med inspiration fra andre europæiske lande, at Frederik 7. fik ideen. For kongen havde set, at der var grotter i de romantiske haver i midteuropa, og sådan en ville den festglade danske konge også gerne have, så det fik han.

- Han var en festkonge, det tror jeg godt, at man kan tillade sig at sige, og en af de gode ting ved Grevinde Danner, som kongen var gift med fra 1850 til sin død i 1863, det var, at hun fik ham til at holde lidt igen med hans overdrevne alkoholforbrug, siger Anders Bank Lodahl og tilføjer, at han var en populær konge blandt dem, der arbejdede for ham.

- Han var meget folkelig, og det var det, han var så elsket for. Den almene undersåt var meget glad for ham, siger museumsinspektøren.

Da Frederik den 7. døde i 1863, valgte Grevinde Danner at beholde grotten frem til sin død i 1874. I dag er grotten fredet, og foran grotten står en buste af Frederik 7.

Artiklen fortsætter under billedet..

Fra toppen af Frederik 7.'s grotte er der udsigt ud over Øresund. Foto: Kenn Thomsen

Pyntet med østersskaller

Frederik 7.'s grotte er bygget som en drypstenshule af kildekalk, flint, jernværksslagger og strandsten, og på bagsiden af grotten findes en delvis indvendig trappe, der fører op til toppen af grotten, hvor der er udsigt ud over Øresund.

På toppen findes også et jernstativ, hvori der engang har stået et flag. Men flaget er væk, og det samme er de østersskaller, der engang blev påsat på grotten som pynt.

- Engang var grotten dekoreret med østersskaller, men de er faldet af med tiden. fortæller Anders Bank Lodahl, inden han fortsætter:

- Der var også engang en bro fra grotten og over til den østlige bakketop, hvor kongen havde sin yndlingsbænk under et stort kastanjetræ, siger museumsinspektøren.

Artiklen fortsætter under billedet..

Inde i grotten vokser en sjælden bregne, kalk-radeløv, der kun findes et fåtal af steder i Danmark. Foto: Kenn Thomsen

En sjælden gæst

Bevæger man sig ned fra toppen og ind i selve grotten, er der også flere levn fra fortiden at finde. For inde i grotten er der blandt andet flere små nicher, og museumsinspektøren fortæller, at fordybningerne i muren blev anvendt til lamper, når der blev holdt kongelige tafler i grotten.

Siden de kongelige tafler er der desuden ankommet en ny gæst til festen. For inde i grotten vokser en sjælden bregne, kalk-radeløv, der kun findes et fåtal af steder i Danmark.

Frederik 7.'s grotte er åben for besøgende, så hvis du trænger til et festligt indslag, så tag en tur forbi festgrotten i Skodsborg!

arrow Der er masser af humor i Joseph Salamons skulpturelle fodspor
27. marts 2021 kl. 05:04 Opdateret: kl. 13:58
arrow Oplev historien midt i Gilleleje
27. marts 2021 kl. 04:10 Opdateret: kl. 14:04
arrow Sct. Michael passer på Slagelse
26. marts 2021 kl. 11:22 Opdateret: kl. 09:45
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?