30. september 2020
Dansk Røde Kors? generalsekretær Anders Ladekarl på Birkerød Gymnasium (BG), hvor han fortalte om Røde Kors? arbejde rundt om i verden, hvor man med 13 millioner frivillige i 192 lande er verdens største humanitære organisation. En del af baggrunden for besøget var at etablere et samarbejde mellem Røde Kors og BG. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Dansk Røde Kors? generalsekretær Anders Ladekarl på Birkerød Gymnasium (BG), hvor han fortalte om Røde Kors? arbejde rundt om i verden, hvor man med 13 millioner frivillige i 192 lande er verdens største humanitære organisation. En del af baggrunden for besøget var at etablere et samarbejde mellem Røde Kors og BG. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors' generalsekretær besøgte gymnasium for at starte samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors' generalsekretær besøgte gymnasium for at starte samarbejde
Rudersdal - 16. september 2020 kl. 20:16
Af Joram G. Menzer

Bomber springer og sirener hyler, mens støv og murbrokker slører billedet.

Med de dramatiske billeder fra eksplosionen i Beirut i Libanon tidligere på året rullende bag sig på en storskærm, indtog generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl mandag eftermiddag scenen på Birkerød Gymnasium (BG).

Foran sig havde han omkring 120 elever fra BG's 3u'ere, som er anden årgang på International Baccalaureate.

En del af deres uddannelsesforløb er det såkaldte CAS-program, som står for Creativity, Action and Service, og er et program, der kører sideløbende med elevernes studier.

Det er et krav, at de færdiggør programmet for at få deres eksamensbevis. I Service-delen af programmet er der fokus på frivillighed, og frivillighed er der nok næppe nogen organisation, der symboliserer bedre end Røde Kors.

- På verdensplan er vi 13 millioner frivillige fordelt på 192 lande, fortalte Anders Ladekarl således fra scenen.

En del af baggrunden for Anders Ladekarls besøg på BG var at få etableret et samarbejde mellem skolen og Røde Kors, forklarer BG's rektor, Anders Kloppenborg.

- Anders Ladekarl var der for at fortælle vores IB-elever om Røde Kors og for at få etableret et samarbejde med skolen, så vi kommer til at blive en Røde Kors skole, siger Anders Kloppenborg.

Ifølge rektoren kommer mange af de udenlandske elever fra kulturer, hvor der er tradition for at samle ind til velgørenhed.

- Samarbejdet med Røde Kors ville blandt andet betyde, at når der opstår en idé om, at der skal samles ind, så kanaliserer vi det sammen, så vi bidrager til Røde Kors, og så formidler Røde Kors de indsamlede penge de steder hen, hvor der er mest behov for det, fremfor at vi laver mindre indsamlinger, som får knap så meget effekt, siger Anders Kloppenborg.

Fra scenen på BG kunne generalsekretær Anders Ladekarl så fortælle, at de 13 millioner frivillige på verdensplan betyder, at man Røde Kors er verdens største humanitære organisation.

- Med så mange frivillige i 192 lande er vi i stand til at leve op til vores løfte om altid at være til stede. Uanset om det drejer sig om en lagerbygning, der eksploderer i Beirut, naturbrande i USA eller enlige i Danmark, lød det fra Anders Ladekarl, der også påpegede, at organisationen altid kan bruge flere frivillige kræfter.

Ifølge Anders Ladekarl er det ingen tilfældighed, at Røde Kors er verdens største humanitære organisation.

- Det er, fordi regeringen vil have, at vi er i landene. Røde Kors er en særlig organisation, som er meget anderledes end andre kendte NGOer (non-governmental organization, red.), fordi vi har en særlig rolle, som vi er blevet givet fra regeringerne, fortalte Anders Ladekarl, der fortsatte:

- Den særlige rolle er, at vi altid har lov til at operere i lande i krigssituationer. Når lande underskriver krigens love, den såkaldte Geneve-konvention, underskriver de også, at de vil respektere Røde Kors' tilstedeværelse. De skal respektere, at vi har ret til at komme med humanitær assistance, og at vi har ret til at hjælpe sårede og civile ofre i konflikter.

På BG ser man frem til et stærkere samarbejde medRøde Kors, som man forventer, at bliver både spændende og givende.

- Vi er blandt andet glade for at komme ind under Røde Kors-paraplyen, fordi vi i den forstand kommer til at være politisk mere neutrale. Vi tager således ikke politisk stilling men lader det være op til Røde Kors at vurdere, hvor skoen trykker mest i verden og lader dem om at kanalisere pengene derhen, siger Anders Kloppenborg.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 
Vil du have dine indefrosne feriepenge udbetalt?