30. marts 2020
Sandbjerggård har et boligareal på 650 kvadratmeter og tæller 13 værelser. Ejendommen kan blive din for 52 millioner kroner. Foto: Ole Lindgreen & Partner
Sandbjerggård har et boligareal på 650 kvadratmeter og tæller 13 værelser. Ejendommen kan blive din for 52 millioner kroner. Foto: Ole Lindgreen & Partner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rigmand sænker på ny boligpris med flere millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rigmand sænker på ny boligpris med flere millioner
Rudersdal - 19. februar 2020 kl. 13:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syv millioner kroner.

Så meget har rigmanden Christian Kjær just sænket prisen på sin landejendom med. Så nu kan ejendommen erhvervs for den nette pris af 52.000.000 kroner.

Prisen er der dermed sænket med 12 procent af de 59.000.000 kroner ejendommen tidligere stod til. Og det er ikke første gang, at Christian Kjær har måttet sænke prisen.

Da ejendommen blev sat til salg i maj sidste år, var det ifølge boliga.dk til en pris på 70.000.000 kroner, men allerede i august blev 16 procent - eller 11 millioner kroner - barberet af prisen.

I alt er der altså på under et år blevet skåret hele 18 millioner kroner af den oprindelige pris.

Da ejendommen oprindeligt blev udbudt til salg, var det Ifølge Boliga.dk dog også med et større grundareal end i dag. Til landejendommen hørte der nemlig på det tidspunkt godt 330.000 kvadratmeter jord - mens den nye ejer i dag får 263.000 kvadratmeter med i købet.

Derudover får køberen en landejendom med 13 værelser, hestefaciliteter i form af stalde, ridebane og folde. Tennisbane og swimmingpool er der også - og så er der en parklignende have, fremgår det af salgsopstillingen fra ejendomsmægler Ole Lindgreen & Partner, der har ejendommen til salg.

Selvom prisen på Christian Kjærs store landejendom altså nu er justeret ned, rokker det ikke på gårdens placering som den tredjedyreste landejendom, der er udbudt offentligt til salg i landet. Det viser data fra Boliga.dk.

Den dyreste landejendom, der også er landets dyreste udbudte ejendom overhovedet for øjeblikket, koster 85 millioner kroner. Den ligger i Esbønderup Skovhuse i Nordsjælland.

Christian Kjær, der blandt andet har sin formue gennem familiegiganten FLSmidth, kan måske snart sige farvel til sit kæmpemæssige hjem - men det betyder dog ikke, at erhvervsmanden ikke fortsat kan slå sine folder i storslåede rammer på den anden side af hussalget.

I hvert fald købte den 76-årige rigmands kone, Susan Astani-Kjær, ifølge Bolgia.dk i 2016 et slot nær Middelfart fra 1880. Også Kjærs egen boligportefølje tæller et betydeligt antal ejendomme fordelt ud over landet.