16. august 2018
Der var brede smil og sol fra en skyfri himmel, da der var rejsegilde for 53 svanemærkede rækkehuse i boligprojektet Vedbæk Park Øst. Her er det produktionsdirektør Per Thomas Dahl fra Bonava Danmark (t.v.), borgmester Jens Ive (V) (midtfor) og arkitekt Kasper Danielsen fra Danielsen Architecture, der står bag Vedbæk Park.    Foto: Bonava Danmark
gallery icon

Se billedserie

Der var brede smil og sol fra en skyfri himmel, da der var rejsegilde for 53 svanemærkede rækkehuse i boligprojektet Vedbæk Park Øst. Her er det produktionsdirektør Per Thomas Dahl fra Bonava Danmark (t.v.), borgmester Jens Ive (V) (midtfor) og arkitekt Kasper Danielsen fra Danielsen Architecture, der står bag Vedbæk Park. Foto: Bonava Danmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejsegilde på svanemærkede huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejsegilde på svanemærkede huse
Rudersdal - 11. maj 2018 kl. 11:15
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Bonava Danmark tirsdag holdt rejsegilde for de første 53 svanemærkede rækkehuse i Vedbæk Park Øst. Boligprojektet ligger i Henriksholm, og er integreret i den bestående fredskov.

Blandt gæsterne var borgmester Jens Ive (V), arkitekten bag Vedbæk Park Kasper Danielsen fra Danielsen Architecture og kommende beboere, der sammen kunne fejre at boligerne nu hare nået deres endelige højde. Her kunne de kommende beboere også lære hinanden bedre at kende og tage hul på det fremtidige naboskab.

I sin tale lagde borgmester Jens Ive blandt andet vægt på projektets miljøvenlighed.

- Det er grønt, stationsnært og strandnært. Det fås ikke meget bedre. Et grønt aftryk i en grøn kommune, sagde Jens Ive om byggeriet.

Da der blev holdt et symbolsk første spadestik på byggeriet sidste år i oktober, sagde Jens Ive blandt andet, at byggeriet er et udtryk for, at Rudersdal Kommune vil være landets bedste bo-kommune.

- Det er i overført betydning et vigtigt spadestik, som er med til at understrege det, som vi mener alvorligt, nemlig at Rudersdal skal gøre sit bedste for at være landets bedste bo- kommune, sagde Jens Ive tilbage i oktober.

Arkitekt Kasper Danielsen glædede sig tirsdag især over rummene mellem bygningerne i Vedbæk Park, og han benyttede lejligheden til at rose håndværkerne for et flot stykke arbejde.

Nedrivningen af den tidligere Forsvarskommandobygning, 8-tallet, er ifølge en pressemeddelelse fra Bonava Danmark sket miljørigtigt, hvor cirka 96 procent af materialerne er genanvendt.

Transformationen til svanemærkede boliger er et godt eksempel på cirkulær økonomi i byggeriet, bemærkede produktionsdirektør Per Thomas Dahl fra Bonava Danmark, der samtidig lagde vægt på det gode bo-miljø i nabolaget.

De første beboere forventes at flytte ind i boligerne - der er de første svanemærkede boliger i Rudersdal Kommune - i december i år. Bonava Danmark oplyser i øvrigt at mere end 60 procent af boligerne allerede er solgt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk