27. oktober 2020
Denne Isfugl (Alcedo atthis) blev set i weekenden. Foto: Lars Sandager Ramlow
Denne Isfugl (Alcedo atthis) blev set i weekenden. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktøren løb efter kameraet: Isfugl spottet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktøren løb efter kameraet: Isfugl spottet
Rudersdal - 13. oktober 2020 kl. 20:47
Af Lars Sandager Ramlow

Isfuglen er ikke længere ualmindelig i Danmark, hvor den har bredt sig de seneste år. Men det hører alligevel til sjældenhederne, at man spotter den.

I Rudersdal har læsere i de seneste år sendt billeder fra både Sjælsø og Furesøen af den farvestrålende fugl. Nærværende redaktør fik derfor mere end almindeligt travlt med at hente kameraet, da en blå-rød plet meget pludseligt tiltrak sig blikket i weekenden ved Birkerød Søs sydlige siv. Og ganske rigtigt. Der sad den og lagde hovedet på skrå, mens den spejdede mod vandoverfladen.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) lever Isfuglen primært af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Den dykker med stor præcision og kan tage fisk op til ca. 10 centimeter i længden. På dofbasen.dk kan man videre læse:

»Isfuglen tilhører skrigefuglene, som er en gruppe af ofte meget farvestrålende, primært tropiske fugle, og isfuglen er absolut ingen undtagelse, hvad farvepragt angår! Den er en af de mest eksotisk udseende danske ynglefugle med sin lysende, turkisblå overside, de grønblå vinger, den orangerøde underside og den hvide halsstribe. Isfuglen er desværre ganske sky, hvilket kun gør det til en endnu mere speciel oplevelse, når man endelig ser den. Den er ca. på størrelse med en sanglærke - dog med en helt anderledes plump kropsbygning og en meget kort hale. Meget iøjnefaldende er næbbet, som er kraftigt og uforholdsmæssigt langt«.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?