21. oktober 2018
Tobias Syg
gallery icon

Se billedserie

Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ramt af MRSA: Døden nær efter rygsæk-rejse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ramt af MRSA: Døden nær efter rygsæk-rejse
Opdateret 22. september 2018 kl. 10:48
Rudersdal - 22. september 2018 kl. 09:00
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et lidt for mageligt år som backpacker i Australien havde 25-årige Tobias Nissen Sandager fra Birkerød fået lidt for mange kilo på kroppen. Det var med til at skabe grobunden for, at han efter hjemkomsten kastede sig ud i en livsstilsændring, der resulterede i, at han tabte 30 kilo på 100 dage. Men det var ikke kun for mange kilo, den 25-årige tidligere elitesportsmand kom hjem med. I kroppen bar han en MRSA-infektion.

arrow Læs også: Gode slankeråd fra sundhedscoachen

- Jeg var tæt på at dø af den infektion, fortæller Tobias Nissen Sandager i Frederiksborg Amts Avis lørdag, hvor han uddyber:

- Kort før jeg skulle hjem til Danmark var jeg på en bådtur, hvor jeg havde en våddragt på, som havde slidt hul på huden på mine inderlår, og i den forbindelse fik jeg en MRSA-infektion, hvilket jeg først fandt ud af, da jeg var hjemme i Danmark.

Infektionen resulterede i flere bylder i området omkring lysken, hvilket var en ganske smertefuld affære.

- Jeg landede i Danmark den 11. september 2017 og blev kørt næsten direkte til lægen. Hun kiggede på det i 10 sekunder og sagde, at jeg skulle på hospitalet. Allerede samme dag blev jeg opereret første gang, og så blev jeg opereret to gange mere indenfor en uge, mindes den 25-årige unge mand.

I første omgang kunne han ikke få lægerne til at tage det seriøst, når han sagde, at han frygtede en MRSA-infektion, fordi en kammerat, som havde været med på samme bådtur, havde samme symptomer som Tobias og havde fået konstateret MRSA på et hospital i Australien.

- Da jeg blev overflyttet i en ambulance fra et hospital til et andet, sagde jeg til ambulancefolkene, at det muligvis kunne være MRSA, og de var de første, der reagerede seriøst på det - ingen af lægerne havde gjort det bortset fra min praktiserende læge, siger Tobias Nissen Sandager, der først på fjerdedagen blev lagt i isolation og opereret for tredje gang, fordi der var gået koldbrand i såret.

Den sidste operation resulterede i et 25 centimeter langt og fire centimeter dybt ar, der ikke kunne syes men skulle vokse sammen af sig selv, hvilket betød, at Tobias var sengeliggende i mere end to måneder.

- Det hjalp desværre ikke i forhold til de mange ekstra kilo og den dårlige form, som jeg var kommet i i Australien. I mere end to måneder kom der en sygeplejerske hjem til mig hver dag for at rense mit sår, og jeg kunne ingenting frem til december sidste år - næsten tre måneder efter, at jeg var kommet hjem fra Australien. Jeg spillede World of Warcraft og så Netflix 12-16 timer om dagen, for jeg kunne ikke lave noget. Et par måneder efter operationen prøvede jeg en dag at rive blade sammen i mine forældres have i Birkerød, men efter mindre end en halv time begyndte jeg at ryste og få koldsved, siger den bomstærke unge mand til Frederiksborg Amts Avis.

Han holder en kort pause, inden han fortsætter:

- Jeg begyndte næsten at tude af frustration, for jeg har altid været vant til at være stærk og kunne ting. Jeg har været elitesvømmer og spillet amerikansk fodbold, og inden jeg tog til Australien arbejdede jeg som anlægsgartner og brolægger. Nu kunne jeg ikke engang rive blade sammen, så jeg var helt nede. Det var som at sidde i en bil, der kan kører 250 kilometer i timen, og du kan næsten ikke få den op på 50 kilometer. Det var frygteligt, og i den periode blev jeg tykkere og tykkere, fordi jeg trøstespiste.

I sidste ende røg vægten op på 144 kilo, mens humøret var helt i bund.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag...

arrow BILLEDSERIE: Tobias smed 30 kilo på 100 dage
22. september 2018 kl. 04:29 Opdateret: kl. 10:47

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk