27. maj 2020
Psykolog Maria Bang siger, at det er helt naturligt, at man er bekymret for tiden. Men vi kan stadig øve os i at håndtere vores bekymringer eksempelvis ved at udsætte dem til et senere tidspunkt.      Foto: Kenn Thomsen
Psykolog Maria Bang siger, at det er helt naturligt, at man er bekymret for tiden. Men vi kan stadig øve os i at håndtere vores bekymringer eksempelvis ved at udsætte dem til et senere tidspunkt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykolog: Flyt din opmærksomhed og udskyd dine bekymringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykolog: Flyt din opmærksomhed og udskyd dine bekymringer
Rudersdal - 03. april 2020 kl. 19:06
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En skrantende verdensøkonomi, massefyringer og en virus, som potentielt kan være livstruende.

Det lyder som en klassisk opskrift på en thriller, men det er selvfølgelig virkeligheden i en tid med coronapandemi, hvor det ikke skorter på årsager til at være bekymret.

Og bekymringerne er ifølge psykolog Maria Bang fra Holte helt naturlige, men vi kan øve os i at håndtere bekymringerne, så de ikke håndtere os.

- Bekymringerne er mange, og de er helt naturlige, og de opstår hos os alle sammen, ligesom der nemt kan opstå katastrofetanker. Men bekymringerne og katastrofetankerne er også flygtige, og det betyder, at de forsvinder igen, siger Maria Bang, der uddyber:

- Vi bliver bekymrede, fordi vores verdensbillede ændrer sig, og vores fremtid bliver uvis. Der er enormt mange utrygge elementer i corona-virussen. Det kan handle om ens eget helbred men også om ens families helbred, og det kan handle om ens økonomi og jobsikkerhed.

Ifølge Maria Bang kan bekymringerne dog også være sunde og hjælpe os med at navigere i en svær tid.

- Bekymringerne kan også hjælpe os, fordi de kan være medvirkende til, at vi omstiller os til en potentiel farlig situation, hvor vi ændrer vores adfærd og tilpasser os til situationen, som er alvorlig, lyder det fra Maria Bang.

Men hvis bekymringerne kommer til at fylde for meget, kan det påvirke os negativt, og det er derfor vigtigt, at man arbejder med at håndtere og begrænse dem.

- Balancen består i, at bekymringerne ikke må fylde uhensigtsmæssigt meget, hvor man hele tiden tjekker nyheder og holder sig opdateret, for så risikerer man at dvæle for meget ved det, og det kan ende med, at man bliver bekymret, bange og endda angst, siger Maria Bang, der understreger, at bekymringerne ikke i sig selv er farlige.

- Tankerne og følelserne må rigtig gerne være der, og de skal ikke undertrykkes, siger Maria Bang.

Oplever man, at man bliver tiltagende bekymret, og at bekymringerne kommer til at fylde mere og mere, kan man arbejde på at udsætte bekymringerne, og kun give dem plads på planlagte tidspunkter i løbet af dagen.

- Vi skal blive bevidste om, at vores opmærksomhed er en af vores største ressourcer. Vi er selv i stand til at kontrollere vores opmærksomhed, og hvad vi retter den imod, og vi kan øve os i at udskyde vores bekymringer og flytte vores opmærksomhed over på noget andet, siger Maria Bang.

Man kan eksempelvis fastsætte et tidspunkt, hvor man bruger 10-15 minutter om formiddagen og eftermiddagen på at tjekke medier og på at give plads til bekymringerne.

Når man så har brugt den fastsatte tid, skal man beskæftige sig med noget andet.

Hvis tankerne bliver ved med at presse sig på, kan man ifølge Maria Bang starte med at øve sig ved bare at udskyde bekymringerne fem minutter. Næste gang tankerne presser sig på, er man måske i stand til at udskyde dem i 10 minutter og så fremdeles.

- Det kræver øvelse, lyder det fra Maria Bang.

Ifølge Maria Bang er det generelt ikke en god ide at læse alt for mange nyheder sent om aftenen.

Dels fordi de fleste gør det på deres tablet eller mobiltelefon, og lyset herfra er forstyrrende for nattesøvnen, men også fordi vores forsvarsværker ifølge Maria Bang ikke fungerer optimalt, når vi er trætte.

- Når vi er trætte, fungerer vi kognitivt super dårligt, og den fleksibilitet, som vi har brug for for at udøve kontrol over vores opmærksomhed, er heller ikke lige så god, når vi er trætte, siger Maria Bang, der supplerer:

- Når vi så læser nyheder lige inden vi skal sove, risikerer vi, at det kan være svært at flytte opmærksomheden fra dem igen, og det kan lede til tankemylder og søvnproblemer.

Maria Bang understreger, at der selvfølgelig er tilfælde, hvor bekymringerne eller angsten kan komme til at fylde så meget i ens liv, at man kan have behov for at søge professionel hjælp.

Og lider man i forvejen af angst, rammer bekymringerne sandsynligvis endnu hårdere.

Ifølge Maria Bang kan mennesker med angst dog med fordel benytte sig af de samme strategier som de mennesker, der »bare« er bekymrede.

- Udskyd så vidt muligt bekymringerne, bliv bevidst om, at du kan flytte din opmærksomhed og begræns tiden, du bruger på medierne inklusiv de sociale medier, siger Maria Bang.

Slutligt opfordrer Maria Bang til, at man også forsøger at få tid til at hygge sig og grine i løbet af dagen. Også selvom det kan være svært, når man ved, at mange mennesker på verdensplan bliver ramt meget hårdt af corona-pandemien.

- Det er rigtig vigtigt, at der også bliver plads til hyggelige stunder, hvor man griner og hygger sig og eksempelvis ringer til vennerne og får en god samtale. Vi må gerne hygge os, og vi må gerne have det rart og forkæle os selv og dem omkring os i en krisetid. Ellers ender man hurtigt i et vakuum af negative tanker og bekymringer. Og bekymringerne og de negative tanker kommer jo ikke til at løse noget for nogen af os, siger Maria Bang, der påpeger, at det er naturligt, hvis man føler en form for skam over at hygge sig, når man tænker på, hvor alvorlig situationen er.

- Det er helt naturlige følelser, og de må gerne være der. De må bare ikke få lov til at få uanede mængder af opmærksomhed, slutter psykologen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?