22. september 2020
Hans-Henrik Nissen, der er provst i Fredensborg Provsti, ærgrer sig over prisudviklingen på kirkegårdene i Rudersdal, og han mener, at stigningerne er med til at ødelægge kirkegårdskulturen.
Hans-Henrik Nissen, der er provst i Fredensborg Provsti, ærgrer sig over prisudviklingen på kirkegårdene i Rudersdal, og han mener, at stigningerne er med til at ødelægge kirkegårdskulturen.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Provst om kirkegårdspriser: Det er fuldstændig urimeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Provst om kirkegårdspriser: Det er fuldstændig urimeligt
Opdateret 14. september 2020 kl. 06:26
Rudersdal - 14. september 2020 kl. 05:19
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Græsset er som bekendt altid grønnere på den anden side af...kommunegrænsen.

arrow Læs også: Bekymret for kirkegårdens fremtid

Så mens kirkegårdstaksterne i Rudersdal Kommune for tiden skaber debat, fordi mange mener, at priserne for begravelser og gravsteder er alt for høje, er man i Fredensborg Provsti gået i en helt anden retning.

Det fortæller Hans-Henrik Nissen, der er provst i Fredensborg Provsti, som dækker Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune.

- Hvis du er medlem af folkekirken og bor i Fredensborg Provsti, kan du komme gratis i jorden i provstiet, forklarer Hans-Henrik Nissen og fortsætter:

- Så er der selvfølgelig pasning af graven, som du skal betale for, med mindre du selv vil gøre det. Men at få gravet graven, komme i jorden og få et gravsted er gratis hos os. Så kan dem, der ikke bruger kirken særlig meget, men som trods alt stadig er medlem af folkekirken, stadig få noget ud af deres kirkeskat.

Provsten ser med stor ærgrelse på prisudviklingen i Rudersdal Kommune, hvor takststigningerne betyder, at flere borgere overvejer at nedlægge deres familiegravsteder.

- Det, der sker på kirkegårdene i Rudersdal, hvor det koster spidsen af en jetjager at blive begravet, hører slet ingen steder hjemme. Det er fuldstændig urimeligt, og det er med til at ødelægge vores kirkegårdskultur, at folk skal betale en mindre formue for at få lov til at komme i jorden, siger Hans-Henrik Nissen og supplerer:

- Det burde være et fælles anliggende i Danmark, at man udlægger et stykke jord, som man er fælles om at drive, så man kan have en ordentlig kultur omkring begavelser, for sådan har det været i århundreder, siger Hans-Henrik Nissen.

Hans-Henrik Nissen mener, at det siger meget om et samfund, hvordan det behandler sine døde.

- Det siger rigtig meget om vores civilisation, hvordan vi behandler de døde, og der har vi en fornem tradition i Danmark, og den synes jeg faktisk, at kommunalbestyrelsen i Rudersdal er ved at ødelægge ved at sætte prisen op, som de gør, lyder det fra Hans-Henrik Nissen.

Han frygter, at den voldsomme prisstigning i Rudersdal Kommune betyder, at flere vil vælge folkekirken fra.

- Folkekirken kæmper i forvejen med, at folk melder sig ud og eksempelvis lader sig begrave til søs, for det koster ikke noget. Og det er klart, at når man skruer op for priserne, som man gør i Rudersdal, så er der jo endnu flere, der får den tanke, siger Hans-Henrik Nissen, der slutteligt oplyser, at det er forbundet med en væsentlig administrativ opgave at stå for driften af kirkegårdene.

arrow Borgmester går i rette med provst: Betaling via skat er jo ikke gratis
15. september 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 11:45
arrow DEBAT: Gravstedsejer: Kan jeg belemre mine børn med den høje pris?
13. september 2020 kl. 20:43 Opdateret: kl. 16:56
Har debatten om sexisme taget overhånd?