12. juli 2020
Jacob Nettteberg (R), der sidder i Social og Sundhedsudvalget, kalder det beskæmmende, at kommunen ikke gør mere for borgere, der har brug for akutbolighjælp. Blandt andet mener han, at en af kommunens akutboliger er i så dårlig stand, at det er i strid med kommunens ambitioner om at arbejde med FN?s verdensmål. Foto: Allan Nørregaard
Jacob Nettteberg (R), der sidder i Social og Sundhedsudvalget, kalder det beskæmmende, at kommunen ikke gør mere for borgere, der har brug for akutbolighjælp. Blandt andet mener han, at en af kommunens akutboliger er i så dårlig stand, at det er i strid med kommunens ambitioner om at arbejde med FN?s verdensmål. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker: Akutboliger er klimabelastende og for dyre i forbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker: Akutboliger er klimabelastende og for dyre i forbrug
Rudersdal - 30. maj 2020 kl. 14:54
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks bedste bokommune. Det er ifølge Rudersdal Kommunes hjemmeside målet, som kommunalbestyrelsen stræber efter.

Det lader dog ikke ud til, at den vision er højst på dagsordenen alle steder i kommunen.

Det mener det radikale kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af Social- og Sundhedsudvalget Jacob Netteberg, der er ude med riven efter en del af kommunens egen boligmasse, som ligger på Teglværksvej, og som benyttes til akutboliger.

- Bygningen er ikke tidssvarende isoleret eller energirenoveret, så alle lejemål er opvarmet med el på trods af, at bygningen ligger midt i et villakvarter med naturgas, siger Jacob Netteberg.

Boligerne er henvist til personer i akut bolignød, og med en husleje på mellem 3000-3500 kroner kan de fleste klare den udgift, fordi de kan få boligstøtte. Men udfordringen er ifølge Jacob Netteberg, at den dårlige isolering og opvarmningen med el betyder en elregning, der er lige så dyr som huslejen.

- Beboere, der står på en akutboligliste, har det ofte i forvejen ikke for nemt. Vi skylder dem, at de i det i det mindste kan få et sted at bo, som de har råd til, og det bliver et problem, når de pludselig skal op og betale 7000-8000 kroner i alt om måneden, siger Jacob Netteberg, der påpeger, at boligstøtte kun udbetales til at dække huslejen og ikke forbrug såsom el.

- Det er en forholdsvis lav husleje, men med så højt et forbrug er der flere, der ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk, siger Jacob Netteberg.

Det høje elforbrug betyder ifølge Jacob Netteberg, at flere af beboerne har valgt at installere petroleumsovne og/eller brændeovne til opvarmning. Ovne, der i førstnævntes tilfælde som regel er tiltænkt opvarmning i et skur eller lignende.

- Udover at petroleumsovne er en direkte klimakatastrofe som primær opvarmning, udleder de også kulilte, hvis de ikke er ordentlig vedligeholdt og ventilerede. Det betyder, at især børn og borgere med eksempelvis astma kan opleve store problemer, lyder det fra Jacob Netteberg.

Kulilte er en giftig og potentiel dødelig luftart, der ifølge Falcks hjemmeside kan komme fra blandt andet en utæt brændeovn eller petroleumsovn. Luftarterne er ifølge hjemmesiden særdeles farlige, da de i mange tilfælde ikke kan spores eller lugtes.

- Det er lovligt at opvarme med petroleumsovne, men de billigste af disse, som jo nok er dem, der er indkøbt og bruges her, kræver udvidet udluftning, da petroleum afgiver større mængder kulilte og partikelforurening, siger Jacob Netterberg, der fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at denne form for opvarmning primært er tænkt til udhuse eller fritidshuse fremfor som primær opvarmning i et hus anno 2020.

Jacob Netteberg foreslår derfor, at bygningen bliver renoveret med henblik på en mere effektiv opvarmningsform og bedre isolering.

- Som medlem af Social- og Sundhedsudvalget har jeg bedt om, at vi tager ansvar for denne bygning, siger Jacob Netteberg.

En renovering vil formentlig betyde en højere husleje, men med et lavere forbrug bør det ifølge Jacob Netteberg ikke betyde en økonomisk belastning for beboerne.

- Det vil naturligvis være forbundet med en stigning i husleje, men da huslejen kan kompenseres, vil en forøgelse af huslejen modsvarende en tilsvarende reduktion af el-regningen rent faktisk betyde en besparelse for beboerne. Dertil kommer de sundhedsmæssige gevinster, siger Jacob Netteberg, der både har taget sagen op i Social- og Sundhedsudvalget, ligesom han har bragt den op for borgmester Jens Ive (V).

- Det er beskæmmende, at man i en kommune som Rudersdal ikke gør mere for de borgere, som har brug for hjælp. Når man står på en akutboligliste, er det jo, fordi man har brug for hjælp, og hvis vi virkelig vil være landets bedste bokommune, nytter det simpelthen ikke, at det kun er for de rige, siger Jacob Netteberg.

Endelig påpeger Jacob Netteberg, at den dårlige isolering er i direkte modstrid med kommunens egen målsætning om at leve op til FN's verdensmål, som blandt andet handler om klimaindsats og bæredygtig energi.

»Med udgangspunkt i vores klima- og energipolitik arbejder Rudersdal Kommune med energioptimeringsindsatser i egne bygninger...«, kan man blandt andet læse på kommunens hjemmeside, hvor der også står: »Rudersdal Kommune har siden 2009 haft en klima- og energipolitik. Den første havde fokus på at mindske kommunens egen CO2-udledning og energioptimere egne bygninger«.

- Det tyder næsten på, at man har glemt, at bygningen på Teglværksvej også skal regnes med i kommunens egne bygninger, og jeg synes, at det er på høje tid, at vi lever op til vores egne ord om klimaindsatsen, konstaterer Jacob Netteberg.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?