25. september 2018
Jacob Netteberg er frivillig flygtningehjælper på Nordvanggaard, og han fortæller, at mange af bebeoerne i de midlertidige  flygtningeboliger står tilbage med mange spørgsmål efter en storstilet politiaktion i torsdags. Foto: Joram G. Menzer
gallery icon

Se billedserie

Jacob Netteberg er frivillig flygtningehjælper på Nordvanggaard, og han fortæller, at mange af bebeoerne i de midlertidige flygtningeboliger står tilbage med mange spørgsmål efter en storstilet politiaktion i torsdags. Foto: Joram G. Menzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiaktion efterlader beboere med spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiaktion efterlader beboere med spørgsmål
Rudersdal - 14. marts 2018 kl. 06:21
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en større politiaktion torsdag formiddag, hvor Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET, red.) foretog en række anholdelser og ransagninger på Nordvanggard, der benyttes som flygtningeboliger, ånder alt igen fred og ro på Bistrup Byvej i Bistrup. I hvert fald udadtil.

arrow Læs også: Fuld mand ville stjæle spiritus i brugsen

For mange borgere i området sidder stadig med en del ubesvarede spørgsmål. Eller som borgmester Jens Ive (V) formulerede det i en kommunal pressemeddelelse efter politiaktionen:

- Det er helt naturligt, at politiets aktion skaber utryghed og rejser en række spørgsmål, som jeg ikke kender svarene på lige nu. Det er politiets og PET's opgave.

I det tilfælde er det ikke en opgave, som de i udpræget grad har taget på sig, da både medier og borgere er blevet mødt af tavshed og standardsvaret »ingen kommentarer« fra politiets side. Dét, politiet har meldt ud, er, at aktionen blev udført, fordi man havde »en formodning om, at der kunne være våben på adressen«, som Nordsjællands Politi formulerede det torsdag aften på Twitter. En formodning, der viste sig ikke at holde stik, da der ikke blev fundet våben på Nordvanggaard.

For beboerne på Nordvanggaard har aktionen sat sig spor. Det fortæller Jacob Netteberg, der medlem af Radikale Venstre i Rudersdal og frivillig flygtningehjælper på Nordvanggaard.

- Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at jeg har stor respekt for politiets arbejde. Samtlige betjente jeg havde kontakt med den dag og efterfølgende har opført sig eksemplarisk. Jeg har udelukkende mødt professionelle og imødekomne tjenestefolk, der virkede interesserede i at passe deres arbejde og få tingene til at glide så effektfuldt og smertefrit som muligt. Når det så er sagt, så efterlader aktionen en hel del spørgsmål, ligesom det efterlader en stor gruppe mennesker - beboerne på Nordvanggaard - i en situation, hvor de alle sammen er blevet mistænkeliggjort foran hele lokalmiljøet. De er blevet slået fuldstændig tilbage til start i forhold til at blive integreret i deres nærmiljø, siger Jacob Netteberg onsdag i Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge Jacob Netteberg blev omkring 20-25 af beboerne - udelukkende mænd - fra Nordvanggaard anholdt ved aktionen. Jacob Netteberg fortæller, at den fremgangsmåde undrer beboerne Nordvanggaard.

- En af dem har efterfølgende stillet mig et godt spørgsmål, som jeg synes er relevant at få besvaret: »Hvis én i din opgang var mistænkt for noget kriminelt, Jacob, ville alle i boligblokken så blive vækket, og ført bort med strips om håndleddet?«. Jeg tror det ikke, men jeg kan ikke vide det, for det sidste vi har hørt fra politiet i den her sag, var, da de meldte ud, at de ikke fandt våben på Nordvanggard, siger Jacob Netteberg

Han fortsætter:

- Hvorfor blev dem, der var i skole, praktik eller på arbejde indtil om eftermiddagen ikke anholdt, mens dem, der fik tidligt fri eller var hjemme, da politiet kom, blev? Det virker som om, at det var helt tilfældigt, hvem man tog med og ikke tog med.

Sent torsdag aften kørte Jacob Netteberg og to andre frivillige fra Nordvanggaard rutefart mellem Nordvanggaard og Gentofte Politistation, hvor flygtningene var blevet kørt hen for at blive afhørt. Jacob Netteberg fortæller, at beboerne også undre sig over, at de primært blev afhørt om IS (Islamisk Stat, red.) og andre beboere på Nordvanggaards forhold til IS.

- Ingen af dem kan huske at blive afhørt om de våben, man angiveligt mente fandtes på Nordvanggaard. Hvorfor fik beboerne på Nordvanggaard deres telefoner og laptops konfiskeret og undersøgt, hvis man ledte efter våben? Hvorfor er der ingen, der har fået en saglig begrundelse for anholdelsen, og hvorfor skulle de afklædes på politistationen og have numre skrevet på hænderne i stedet for at kalde dem ved navn?, spørger Jacob Netteberg.

Han understreger flere gange under interviewet, at han ikke stiller spørgsmålene, fordi han ikke stoler på ordensmagten. Han undrer sig ifølge sit eget udsagn blot over hele aktionen. Og måske især over efterspillet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor der efter så massiv og voldsom en aktion ikke kommer mere information fra politiets side, for det efterlader uendelig meget skyts til konspirationsteorier og frustration og unødig utryghed hos de implicerede og borgere i lokalmiljøet, siger Jacob Netteberg.

Borgmester Jens Ive (V) har indkaldt til borgermøde om Nordvanggaard på mandag den 19. marts klokken 17.00 på Bistrupvang, Bistrup Byvej 6 i Birkerød, oplyser Rudersdal Kommune på sin hjemmeside.

Frederiksborg Amts Avis har været i kontakt med Nordsjællands Politi i forbindelse med artiklen, men det har ikke været muligt for politiet at vende tilbage med en kommentar, inden redaktionens deadline.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

arrow Nyslået bilist endte i grøften
14. marts 2018 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:46
arrow MacBook stjålet fra Mercedes
14. marts 2018 kl. 11:36 Opdateret: kl. 11:36

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk