20. september 2019
Ung i Rudersdal opretter en pulje, som unge kan søge til deres egne kulturprojekter.
Ung i Rudersdal opretter en pulje, som unge kan søge til deres egne kulturprojekter.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til unges egen kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til unges egen kultur
Rudersdal - 03. oktober 2011 kl. 14:28
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Rudersdal: Der er flere penge på vej til Rudersdals unge. I sidste uge afsatte politikerne fire millioner kroner til en målrettet indsats for unge på kommunens budget for 2012. Og nu lancerer Ung i Rudersdal en ny ungekulturpulje, som skal hjælpe de unges egne projekter i Rudersdal Kommune på vej.

- Vi har fokus på de selvorganiserede ungdomskulturelle aktiviteter i Rudersdal og ønsker at understøtte dem med etablering af en ungekulturpulje. Vi har derfor i bestyrelsen for Ung i Rudersdal besluttet, at vi nu vil give økonomisk støtte til projekter og initiativer igangsat af, med og for unge fra Rudersdal Kommune, siger formand for Ung i Rudersdal, Randi Mondorf (V).

Formålet med puljen er at støtte nyskabende projekter med små budgetter, ikke-kommercielle arrangementer, debatskabende events og ungdomskulturelle aktiviteter. Ung i Rudersdal står klar med projekt-rådgivning forud for en ansøgning, så ingen unge med gode ideer og spændende initiativer skal tøve eller holde sig tilbage.

- Vi håber de unge vil tage godt imod ungekulturpuljen. Det er vores forhåbning, at de unge vil tage udfordringen op og kaste sig ud i nogle spændende arrangementer, som vil engagerer de unge i kommunen, siger Randi Mondorf.

Der gives maksimalt tilskud på 5.000 kroner per projekt. Kun projekter med et budget på maks 30.000 kroner kan søge puljen.

Puljen kan søges, hvis man er mellem 12 og 25 år, bor i Rudersdal Kommune og har en god idé.

Der gives ikke tilskud til driftsudgifter, private projekter, støttearrangementer, politiske aktiviteter og projekter, der ikke har base i Rudersdal Kommune.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.