25. oktober 2021
Sidste fredag fik morgenpendlerne en pause fra 2021s mange dårlige nyheder. Foto: Verdens Bedste Nyheder
Sidste fredag fik morgenpendlerne en pause fra 2021s mange dårlige nyheder. Foto: Verdens Bedste Nyheder
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pendlere på Birkerød Station fik de bedste nyheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pendlere på Birkerød Station fik de bedste nyheder

Fredag i sidste uge fik hundredevis af pendlere på og ved Birkerød Station lov at læse Verdens Bedste Nyheder

Rudersdal - 20. september 2021 kl. 09:00

Hundredevis af pendlere på og ved Birkerød Station fik fredag 10. september en god morgen. I hvert fald kunne de undtagelsesvis læse en avis, hvor 2021s mange dårlige nyheder, som coronakrisen, skovbrande, oversvømmelser og et Afghanistan overladt til en usikker fremtid, var udeladt.

Dårlige nyheder har der været nok af i 2021. Men der er heldigvis også sket fremskridt og løsninger, der peger fremad.

Og det kunne birkerødderne, såvel som pendlere i resten af landet, læse om i avisen Verdens Bedste Nyheder, som bliver delt ud en gang hvert år på det, som folkene bag kalder Verdens Bedste morgen.

I avisen kunne man blandt andet læse, at den globale luftforurening letter, og at en række af verdens byer er godt i gang med praktiske løsninger på en række store udfordringer som affald, slum og klimapåvirkning.

Dét oversete budskab er temaet for årets uddeling af papirudgaven af Verdens Bedste Nyheder - Verdensmål 11 - "Bæredygtige byer og lokalsamfund."

Fredag 10. september brugte omkring 2.600 frivillige danskere - herunder to ministre, 19 folketingsmedlemmer, 22 borgmestre og rådmænd samt seks udenlandske ambassadører - fra 367 uddelingssteder over hele Danmark fordelt på 90 kommuner, den flotte septembermorgen på at dele Verdens Bedste Nyheders avis ud.

12. gang i Birkerød

"Også her i Birkerød har det været en tradition siden 2010. I år var det for 12. gang. Verdens Bedste Nyheder blev delt ud af et hold bestående af frivillige og lokalpolitikere: Anne Christiansen, Bodil Steenholt, Kalpana Das, Nada Naanaah, Susanne Stampe, Finn Kristensen, Jens Darket, Khaled Mustapha , Jacob Netteberg og Anders Modey, der alle var glad for at være med på morgeneventet," siger uddeler af Verdens Bedste Nyheder, Sri Sai Das i en pressemeddelelse.

Fra klokken 7 om morgenen blev der uddelt 800 aviser i halvanden times tid.

"Det var næsten en rekord. Vi blev godt modtaget af de morgenfriske pendlere. Jo, der var nogle, der sagde 'nej, tak', men de fleste var glad for tilbuddet. Et par lærere - en fra Teknisk Gymnasium I Hillerød og en fra en Folkeskole i Birkerød ville have cirka 20 aviser hver, så de kunne tage emnet op på skolen i deres respektive klasser" siger Sri Sai Das.

Verdens Bedste Morgen er støttet af Udenrigsministeriet. Realdania har sponsoreret t-shirts og muleposer til alle frivillige, samt doneret de 150.000 stykker chokolade, der blev delt ud sammen med avisen. Altså på landsplan.

Fik du ikke avisen sidste fredag, kan du læse mere gode nyheder på: verdensbedstenyheder.dk

msr

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?