21. juni 2021
Byggeriet i fremtidens Nærum skal være mindre, siger S og K. Arkivfoto
Byggeriet i fremtidens Nærum skal være mindre, siger S og K. Arkivfoto
Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Partier vil begrænse nybyggeri i Nærum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partier vil begrænse nybyggeri i Nærum

Konservative og Socialdemokratiet vil have dele af rammelokalplan for Nærum revideret.

Rudersdal - 06. maj 2021 kl. 11:46
Af Mikkel Brøgger Petersen

Selv om høringsperioden kun lige er slut, ønsker Socialdemokratiet og Konservative allerede nu, at planerne for fremtidens Nærum begrænses.

En ny rammelokalplan for området skal "sætte skub i erhvervsudviklingen" og "binde Nærum bedre sammen," som Rudersdal Kommune skriver i en pressemeddelelse. Men så meget skubben og binden sammen skal Socialdemokratiet og Konservative heller ikke bede om, fortæller partierne til Rudersdal Avis.

Næstformand for Bycenterudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K), siger:

"Vi kommer ikke til at støtte et stort byggeri i tre etager omkring Nærum Station. Det vil give et helt forkert første indtryk af Nærum, på bekostning af det grønne præg. At man potentielt skal kunne bygge op til fem etager ud mod Helsingørmotorvejen, synes vi også er for voldsomt. Byggeriet behøver ikke at være højere, end det er i dag. Man skal ikke køre langt for at finde kedelige eksempler på, hvordan byggeri ud mod motorvejen kan komme til at se ud," siger næstformanden og fortsætter:

"Når man bygger på begge sider af en vej, - som der lægges op til på Skodsborgvej ved tankstationerne, er det vigtigt, at udtrykket ikke bliver en tunnel eller port. Det er der risiko for, hvis man bygger så højt, at en ny ejendom på tankstationsiden bliver lige så høj som lejlighederne på den modsatte side af vejen, som endda ligger oppe på en høj," siger han.

Fritag Nærum Station

Socialdemokratiet ønsker også at begrænse planerne.

"Socialdemokratiet ser meget gerne, at Nærum Station og området deromkring bliver fritaget fra at være med i rammelokalplanen, for vi synes ikke, at det bliver pænt, og de kvadratmeter er ikke nødvendige lige nu. Vi vil også gerne have en dialog om byggehøjderne generelt og omkring parkering. Det er også noget af det, vi fornemmer, at der er kommet i høringssvarene," siger medlem af Bycenterudvalget Thomas Lesly Rasmussen (S) og tilføjer:

"Synet, man mødes af, når man kommer til Nærum, er blandt andet stationsbygningen, og vi vil meget gerne have, at det forbliver sådan."

"Siden mit læserbrev har ret mange borgere henvendt sig, og jeg har gået en hel del ture i området med borgere. Når man taler det igennem, så er det også de inputs, jeg får, så vi vil gerne beholde stationsområdet, som det er. Men hvis alle høringssvar siger, at det er fantastisk, at der skal bygges i området omkring stationen, så lytter vi selvfølgelig til det. Vi er tro mod høringsprocessen," siger han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?