24. oktober 2021
Sten Troelstrup, der er formand for Lokallisten, siger, at partiet ikke vil lægge ryg til flere nedskæringer på børne- og ungeområdet. Foto: Lokallisten
Sten Troelstrup, der er formand for Lokallisten, siger, at partiet ikke vil lægge ryg til flere nedskæringer på børne- og ungeområdet. Foto: Lokallisten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parti vil ikke være med til flere nedskæringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parti vil ikke være med til flere nedskæringer
Rudersdal - 11. april 2017 kl. 06:29
Af Joram G. Menzer

Lokallisten i Rudersdal vil ifølge formand Sten Troelstrup i fremtiden ikke bakke op om et kommunalt budget med flere besparelser og nedskæringer på børne- og ungeområdet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis tirsdag. På partiets årlige generalforsamling, som netop er afholdt, diskuterede deltagerne efterårets budgetaftale og hovedtemaerne for den kommende valgkamp. Meldingen fra medlemmerne var utvetydig: Der er nu skåret så dybt i budgettet for børneområdet, at Lokallisten ikke kan lægge ryg til mere. Tværtimod er der behov for en genopretning af kommunens tilbud til børn og unge mener Lokallisten, hvis genvalgte formand, Sten Troelstrup, uddyber:

- Vi gik ind til budgetforhandlingerne med det mål at undgå flere nedskæringer i daginstitutionerne og på skolerne. Det lykkedes desværre ikke, men som de foregående år valgte vi at gå med i en budgetaftale for at holde disse besparelser så små som muligt. Vi kom også et stykke vej med vores argumentation, så det samlede resultat blev knap så slemt, som der var lagt op til. Men for at opnå det, måtte vi sluge nogle alvorlige kameler. Og nu er vi nået dertil, hvor nok er nok. Der bliver ikke flere besparelser på børne- og ungeområdet med Lokallistens medvirken. Selv om vi så ryger ud i kulden.

Det er specielt én omstændighed, der er medvirkende til Lokallistens udmelding.

- Når situationen er blevet så alvorlig som den er, skyldes det imidlertid ikke kun besparelserne i budgettet. Det hænger også sammen med det helt tåbelige forhold, at sådan som budgettet er skruet sammen nu, skal uforudsete merudgifter på det specialiserede børneområde - det vil sige børn og unge med særlige behov - automatisk betales med midler fra det almindelige børneområde. Det er en helt urimelig og uholdbar ordning. Det er jo ikke rimeligt, at børnene på normalområdet skal betale for de budgetoverskridelser. Det er jo os allesammen, der skal det. Der er tale om en meget stiv budgetform, hvor besparelser skal blive inden for deres respektive fagudvalg, siger Sten Troelstrup, der i stedet foreslår, at uforudsete merudgifter på området »for fremtiden bliver koblet direkte til kassebeholdningen eller til det samlede kommunale budget«.

Formanden understreger, at Lokallisten ikke forsøger at løbe fra ansvaret med det nuværende budget, som de har været med til at indgå.

Borgmester Jens Ive (V) mener, at det ville kvalificere debatten om et kommende budget, hvis man venter på det budgetoplæg, der kommer i slutningen af måneden.

- Jeg forstår godt, at man, når man har afholdt sin generalforsamling, gerne vil sende et signal om, at man gerne vil undgå fremtidige nedskæringer. Det vil jeg jo også gerne, så der er vi sådan set enige. Men vi kender jo ikke vores kommuneaftale endnu, og vi kender ikke vores rammer, som kommer i slutningen af april. Når vi har dem, kan vi få en ordentlig og saglig drøftelse af, hvordan fremtiden ser ud. Og er der overhovedet nogen, der taler besparelser på nuværende tidspunkt? Jeg gør ikke, for det er umuligt at sige noget kvalificeret om, siger Jens Ive, der ikke mener, at det giver mening at foreslå, som Sten Troelstrup gør, at tage pengene til merudgifterne på det specialiserede børneområde fra kassebeholdningen eller det samlede kommunale budget.

- Kommunen har jo en serviceramme, der skal overholdes, og vi har nogle mål, som alle, der er med i budgetaftalen, vedstår sig. Hvis man siger, at der på et eller flere områder ikke er nogle grænser for forbruget, så kan man jo ikke overholde de mål, som man selv har været med til at vedtage, siger Jens Ive.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?