21. juli 2019
Solnedgang efter regnfuld dag. På ruinerne af oldtidsbyen Iraq al-Ameer kan Det Døde Havs nordlige bred næsten skimtes. Foto: Privat
Solnedgang efter regnfuld dag. På ruinerne af oldtidsbyen Iraq al-Ameer kan Det Døde Havs nordlige bred næsten skimtes. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Op- og nedture på vandretur i Jordan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Op- og nedture på vandretur i Jordan
Rudersdal - 08. marts 2019 kl. 12:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

20-årige Marcus Hornum Bing fra Nærum blev student fra Nærum Gymnasium i 2017. Siden har han frivilligt aftjent sin værnepligt i Livgarden, inden han den 19. februar tog af sted på eventyr til Jordan og Egypten.

arrow Læs også: Marcus' rejse gennem Jordan er begyndt

Her har han sammen med en kammerat besluttet at vandre »The Jordan Trail« og »The Sinai Trail« - en strækning på i alt cirka 900 kilometer. Så vidt det er muligt at få telefonforbindelse, har Marcus Hornum Bing lovet løbende at sende billeder og korte tekster hjem fra rejsen til sn.dk.

Her er Marcus' anden opdatering:

På samtlige ekspeditioner og eventyr gennem tiden har der været op- og nedture, små og store udfordringer, der har skullet overkommes - således også på denne.

Den seneste uges tid har budt på alt fra store mængder regn til en ditto mængde skinnebensbetændelse og knæudfordringer. Det første - regnen - ledte til, at de ellers fantastisk flotte jordanske wadi'er (dale) blev oversvømmet af brunt, grumset og derved tungt vand, der i store mængder strømmer ned af bjergene, når regnen falder.

I denne del af verden sker det ikke så ofte - men når det sker, er det voldsomt. Vi har derfor mødt oversvømmede veje og wadier, vi har måttet bruge lang tid på at finde et sted at krydse, da de med rullesten i strømmen af vand kan være dødsensfarlige at forcere bare ved at tage støvlerne af og vade igennem.

Christian, den ene af os to deltagere, har desværre måttet tage hjem til Danmark, da en voldsom og uforudset skinnebensbetændelse gjorde al videre færd umulig.

Et fald i den tunge mudder har desuden givet mig et knæ, der trænger til hvile. Det har efterladt mig med mulighed for et par hviledage i den nordlige regionshovedstad Ajloun efter forleden dag at have nået bjerget Nebo - hvor Moses så det hellige land, før han døde.

Her bor jeg hos en kristen amerikansk familie, der arbejder på den lokale baptist-skole, mens kræfterne samles til at fortsætte sydpå fra Nebo. Forhåbentlig holder knæet - og vejret - til det Røde Hav. Humøret gør i hvert fald, trods alt!

arrow BILLEDSERIE: Rygsækken pakket til eventyr
22. februar 2019 kl. 18:19 Opdateret: kl. 11:28

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.