5. april 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Område plaget af en hel stribe af indbrud i biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Område plaget af en hel stribe af indbrud i biler
Rudersdal - 19. marts 2020 kl. 12:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lars Sandager Ramlow
Et enkelt område har i de seneste dage været hårdt ramt af tyverier fra biler. Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten torsdag.

Det er i Vedbæk, at den er gal. På Fagerbo blev der fra en bil stjålet nøgler til en tagboks samt en gps mellem tirsdag klokken 20.30 og onsdag klokken 07.15. På Carl Von Rosensvej blev en bil gennemrodet tirsdag mellem klokken 22.00 og onsdag klokken 10.20. Der var på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse intet overblik over eventuelle koster, skriver politiet. Fra en anden bil, som også holdt parkeret på vejen, blev der stjålet printerpatroner.

Mellem tirsdag klokken 17.00 og onsdag klokken 13.00 skete det samme med to biler, som holdt parkeret på Avnholtsvej. Fra den ene blev der stjålet en midterkonsol, mens der fra den anden bil ikke er overblik over eventuelle stjålne genstande.

Fra en anden adresse på Avholtsvej blev der i tidsrummet tirsdag klokken 20.00 og onsdag klokken 10.15 også opbrudt et skur, hvorfra der blevet stjålet mad- og drikkevarer. Her blev bilen, som holdt parkeret på stedet også gennemrodet, og fra den blev der stjålet solbriller og et benzinkort.

Fra en varebil, som holdt parkeret på Gøngehusvej er der blevet stjålet maling. Bilen holdt parkeret på stedet mellem tirsdag klokken 15.30 og onsdag klokken 09.00.

Derudover er der på Hotelstien stjålet solbriller fra en bil, som holdt parkeret på stedet mellem tirsdag klokken 21.00 og onsdag klokken 07.00. Det er ikke oplyst i de mange sager, hvordan tyvene er kommet ind i bilerne.