20. oktober 2019
Ilter Baran (t.h.), der er en af ejerne bag Le Deux, mener, at Nærum gennemgår en rivende udvikling, og at byen derfor har et enormt udviklingspotentiale. Her ses han sammen med køkkenchefen Jesper Ulriksen (t.v.) og ejer Ilter Baran. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Ilter Baran (t.h.), der er en af ejerne bag Le Deux, mener, at Nærum gennemgår en rivende udvikling, og at byen derfor har et enormt udviklingspotentiale. Her ses han sammen med køkkenchefen Jesper Ulriksen (t.v.) og ejer Ilter Baran. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyåbnet restaurant vil være byens samlingssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyåbnet restaurant vil være byens samlingssted
Rudersdal - 18. september 2019 kl. 10:28
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ejerne bag den nyåbnede restaurant Le Deux i Nærum Hovedgade valgte byen, fordi de mener, at den har et stort udviklingspotentiale.

- Nærum har et stort potentiale, fordi byen lige nu går igennem en rivende udvikling, hvor der både hos kommunen, de handlende og borgerne er et stort fokus på at styrke Nærum og gøre byen til en ramme om et moderne liv, en livlig handel og et driftigt erhvervsliv, siger Ilter Baran, der er en af ejerne bag den nyåbnede restaurant.

Ambitionerne er således klare: Restaurant Le Deux vil være et nyt samlingspunkt for borgerne i Nærum, ja i hele Rudersdal og omegn, forklarer Ilter Baran.

- Veninderne fra gymnasiet længere nede ad Hovedgaden, der skal opdatere hinanden, cykelvennerne, der trænger til et hvil, børnefamilier til lørdagsbrunch eller parret, der skal se hinanden dybt i øjnene over middagen på bryllupsdagen. Vi har en ambition om at huse dem alle - og lidt til, siger Ilter Baran, der fortsætter:

- Derfor var det oplagt for os at åbne et nyt samlingssted, som vi håber vil være med til at bidrage til den udvikling her i Nærum.

Ilter Baran har stor erfaring fra restaurationsbranchen, idet han tidligere har stået bag blandt andet Restaurant Gl. Strand og Café G. i indre København og Café Carlton på Vesterbro.

Erfaring præger ligeledes køkkenet, hvor køkkenchef Jesper Ulriksen og kokken Knud Rüsz blandt andet trækker på deres erfaringer fra restaurationer som Café Zeleste ved Nyhavn og Restaurant Mikkelgaard i Hørsholm.

På restaurant Le Deux har de lavet et menukort med fokus på friske råvarer og klassiske retter med et twist.

- Vi har som sådan ikke lagt os fuldstændig fast på, hvilke råvare vi bruger, for vi kigger på sæson og kvalitet. Vi har eksempelvis testet otte forskellige ribeyes, før vi fandt den rigtige, og vi skifter løbende menukortet og tilpasser til sæsonen, siger Ilter Baran.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.