9. august 2020
Rudersdal Museer efterlyser borgernes kreative produktioner fra coronanedlukningen af Danmark. Mange brugte ifølge museumschef Anja Olsen tiden under nedlukningen på kreative sysler, og et udvalg af de produktioner vil Rudersdal Museer skabe en udstilling om. Udstillingen skal efter planen åbne den 11. marts 2021. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Rudersdal Museer efterlyser borgernes kreative produktioner fra coronanedlukningen af Danmark. Mange brugte ifølge museumschef Anja Olsen tiden under nedlukningen på kreative sysler, og et udvalg af de produktioner vil Rudersdal Museer skabe en udstilling om. Udstillingen skal efter planen åbne den 11. marts 2021. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museer vil udstille borgernes kreative produktioner fra corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museer vil udstille borgernes kreative produktioner fra corona
Rudersdal - 08. juli 2020 kl. 14:04
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til trods for, at coronapandemien stadig raserer globalt, lader det til, at nedlukningen af Danmark efterhånden blot er et fjernt minde for mange danskere. Hos Rudersdal Museer håber man dog, at de mange danskere, der brugte nedlukningen på at være kreative, ikke har lagt deres produktioner for langt ned i kælderen.

Museerne er nemlig allerede nu i fuld sving med at planlægge en udstilling om coronatiden. Udstillingen skal efter planen finde sted næste år, og den skal bestå af de ting, som folk har lavet, mens de har gået hjemme.

- Ideen til udstillingen kommer sig af, at da Danmark lukkede ned, så vi en reaktion, hvor folk begyndte at lægge noget andet ind i deres hverdag. Og det var ret interessant, at byggemarkeder og kreative butikker kunne melde, at folk strømmede til, siger Anja Olsen, der er museumschef på Rudersdal Museer.

Et af de bidrag, som museerne allerede nu har modtaget, er et covid19-hospital til Pokémons lavet af en syv-årig pige fra Rudersdal.

Gennem borgernes produktioner under corona-nedlukningen vil Rudersdal Museer skabe rum for refleksion over, hvad coronatiden har betydet for samfundet og borgernes liv.

- Vi vil rigtig gerne i kontakt med alle de mennesker, der har siddet og været kreative under corona-krisen, hvor vi har været væk fra vores velkendte hverdag, siger Anja Olsen.

Ifølge museumschefen har de fysiske genstande, der er skabt med borgernes hænder, en betydelig værdi.

- Når man skaber noget med sine hænder, får det en særlig betydning i den måde, som man husker tiden på. Om et år vil vi kigge på de ting, der blev produceret under coronakrisen, så vi gennem det fysiske kan huske, hvad coronatiden kom til at betyde for os, siger Anja Olsen, der er overvældet over den store interesse, som museerne allerede har oplevet fra borgernes side.

- Vi vidste selvfølgelig ikke, hvad vi ville få ind, og hvordan folk ville reagere, men rigtig mange har meldt tilbage, at de har skabt noget i den her corona-tid, som de rigtig gerne vil udstille sammen med os, siger Anja Olsen.

Museumschefen understreger, at de ikke kun er borgere i Rudersdal, der kan byde ind med genstande til udstillingen.

Som udgangspunkt er det de ansatte på Rudersdal Museer, der skal udvælge, hvilke produkter, der kommer med på udstillingen. Men Anja Olsen har en drøm om at få tilknyttet nogle kuratorer, som kan bidrage med viden om, hvordan man kan sige noget om virkeligheden gennem kunstproduktion.

- Der er noget interessant i at kigge på vores oplevelser af coronatiden i relation til tidligere tiders store epidemier såsom pest, kolera, den spanske syge og alle mulige andre sygdomme, der har forandret livet for menneskeheden igennem tiden, siger Anja Olsen.

Ifølge Anja Olsen er det især interessant at se produktioner fra almindelige mennesker, fremfor at det kun er fra professionelle kunstnere.

- Der vil komme masser af bearbejdet materiale fra folk, der har et professionelt blik på situationen, men her er vi inde og mærke livet hos almindelige mennesker og i deres hverdag. Og det er jo i hverdagen, at coronaen har betydet allermest, fordi den har skabt så store forandringer for eksempelvis alle de børn, der ikke kom i skole i en periode, siger Anja Olsen, der slutter:

- Det er interessant, at vi kan få et blik ind i, hvordan det har været ude omkring i de danske hjem hos almindelige mennesker. Vi bliver jo bombarderet med alle mulige analyser fra eksperter, men når der sidder en syv-årig pige og laver et corona-hospital til Pokémons, så er det hendes fortolkning af, hvordan virkeligheden ser ud under ganske ualmindelige forhold.

Udstillingen skal efter planen åbne den 11. marts 2021, som er årsdagens for den store nedlukning af det danske samfund. Har man kreeret noget under coronanedlukningen, som man gerne vil bidrage med til udstillingen, kan man sende et billede og en beskrivelse af, hvad man har skabt til Anja Olsen på anjol@rudersdal.dk.

Hvis man gerne vil dele et fysisk produkt, låner Rudersdal Museer det i udstillingsperioden, og derefter får man genstanden tilbage igen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?