21. januar 2021
"Special Guest" er den japansk-amerikanske shakuhachi-spilleren Kiku Day
gallery icon

Se billedserie

"Special Guest" er den japansk-amerikanske shakuhachi-spilleren Kiku Day
Foto: Steve Double
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyt til og lær om luftens musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyt til og lær om luftens musik

Fløjten er i fokus ved Rudersdal Kammersolisters koncert 6. december

Rudersdal - 04. december 2020 kl. 16:50
Af Pernille Borenhoff

I de sidste 30.000-40.000 år har mennesket lavet musik med sit åndedræt og skåret fløjter i mange forskellige materialer.

Rudersdal Kammersolisters koncert 6. december præsenterer både den moderne tværfløjte i værker af blandt andre Mozart og den japanske shakuhachi-fløjte, hvis historie går tilbage til 700-tallet.

Japansk-amerikansk gæst

"Special guest" er shakuhachi-spilleren Kiku Day, der har japansk-amerikanske rødder og har givet koncerter over det meste af verden. Hun spiller både traditionel japansk musik og ny musik komponeret for den enkle, men raffinerede bambusfløjte, der har opnået en stigende popularitet i de senere år.

Rudersdal Kammersolister opfører nogle af den klassiske tværfløjtes største hits: Mozarts fløjtekvartet i D-dur og Tågen Letter af Carl Nielsen. Det er også lykkedes musikerne at finde en fløjtekvartet fra romantikken, hvor fløjten ellers ikke blev brugt meget i kammermusikken, nemlig musik af Ferdinand Thieriot.

Koncerten er et led i et fire-årigt projekt om De Fire Elementer, der forener musik og videnskab. I denne sæson er elementet luft i centrum, og tidligere museumsdirektør for Musikmuseet, Lisbet Torp, fortæller om fløjtens fascinerende historie. Hun medbringer eksempler fra sin egen samling, som hun vil vise frem.

Koncerten finder sted 6. december klokken 16 i Høsterkøb Kirke. Billetter sælges via ticketmaster.dk.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?