16. november 2018
Solidt arbejde og humor skal være med til at få Lokallisten til at »hoppe op« i vælgernes bevidsthed og sikre fremgang igen ved valget i 2021. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Solidt arbejde og humor skal være med til at få Lokallisten til at »hoppe op« i vælgernes bevidsthed og sikre fremgang igen ved valget i 2021. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokallisten vil være mere synlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokallisten vil være mere synlig
Opdateret 17. oktober 2018 kl. 15:42
Rudersdal - 17. oktober 2018 kl. 09:08
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Overalt i landet har de lokale, politiske lister og partier tilbagegang. I nabokommunen Hørsholm måtte Borgerlisten »dreje nøglen om« før valget i 2017 efter 40 års virke. Og i Rudersdal har tilbagegangen også ramt Lokallisten. Op til kommunesammenlægningen fik Lokallisten 4808 stemmer ved valget i 2005. Fire år senere fik Lokallisten 5408 stemmer, inden Listen i 2013 nåede sit hidtidige højdepunkt - rent vælgermæssigt med 5555 stemmer. Men så vendte det med et brag.

I 2017 fik Lokallisten et historisk dårligt valg med 3650 stemmer - 1721 stemmer færre end i 2013. Frederiksborg Amts Avis har mødt partiets nye stemmesluger, Trine Dybkjær, i hendes hjem i Søllerød. Ved valget i 2017 fik hun som debutant hele 943 personlige stemmer - kun overgået af borgmester Jens Ive (V) og socialdemokratiets gruppeformand, Kristine Thrane. Her er spørgsmålene og Dybkjærs svar:

Hvad mener du, er årsagen til Lokallistens tilbagegang?

- Den stemmemæssige tilbagegang skyldes nok flere ting. For det første er det værd at bemærke, at det først og fremmest var i det gamle Birkerød, at vi gik tilbage. Dette tilskriver vi blandt andet, at vores tidligere spidskandidat, Maria Steno, ikke stillede op. Hun har for mange i Birkerød gennem 20 år været indbegrebet af Birkerød-ånden. Til gengæld gik vi frem i det gamle Søllerød, hvor Axel Bredsdorff og jeg begge bor. Lokalpolitik er i høj grad præget af personlige relationer til kandidaterne, og her var det måske også et problem, at vi var et ret lille hold ved valget i 2017, lyder det fra Trine Dybkjær.

Hun fortsætter:
- Tilbagegangen for lokallister er et generelt fænomen, og i virkeligheden er det jo en god historie, at vi i så mange år har fået flotte valg. Hver eneste stemme, vi får, er et aktivt valg, hvor vælgeren skal fravælge sit landsparti for at stemme på Lokallisten. Det betyder, at vi ikke får nogle stemmer gratis.

Trine Dybkjær sidder et øjeblik eftertænksomt og kigger frem:

- Jeg tror også, at det har kostet på stemmetallet, at vi har været mere usynlige end tidligere. Ved sammenlægningen var Lokallisten en Birkerød-liste, hvor mange så os som en »garant« mod det »fremmede«. I de seneste år har vi været en del af konstitueringen, og vi gik med i den ubehagelige, men desværre nødvendige budgetaftale, der indeholdt blodige nedskæringer på børn- og skole-området. Det er naturligvis ikke vores kop te. Det har vi ikke været gode nok til at kommunikere, og vi har generelt heller ikke været gode nok til at fortælle, hvordan vi har brugt vores indflydelse.

I Frederiksborg Amts Avis onsdag bliver Trine Dybkjær også spurgt om følgende:

* Efter sammenlægningen var Lokallisten i opposition til Venstre og den tidligere borgmester Erik Fabrin (V). Nu er Lokallisten en del af konstitueringen, og Axel Bredsdorff er blevet formand for Byplanudvalget. Er det politikken, der har flyttet sig eller er det Lokallisten?


* Flere i Lokallistens bagland har overfor Frederiksborg Amts Avis givet udtryk for, at tilbagegangen skyldes, at Lokallistens mission er blevet utydelig. Hvad siger du til det?


* Hvad er Jeres mission?


* Hvad vil I gøre frem mod næste valg for at vende tilbagegangen fra valget i 2017?

Læs svarene i Frederiksborg Amts Avis onsdag...

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk