21. juni 2021
Skolerne i Rudersdal behøver ikke blive lagt sammen for at styrke klassedannelserne. Det understreger Sten Troelstrup, der er formand for Lokallisten i Rudersdal og som selv har fire børn, der har gået på Sjælsøskolen. Han håber, at Socialdemokraterne vil lytte lidt mere til et forslag fra L og K.  Foto: Lars Sandager Ramlow
Skolerne i Rudersdal behøver ikke blive lagt sammen for at styrke klassedannelserne. Det understreger Sten Troelstrup, der er formand for Lokallisten i Rudersdal og som selv har fire børn, der har gået på Sjælsøskolen. Han håber, at Socialdemokraterne vil lytte lidt mere til et forslag fra L og K. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokallisten om ny skolestruktur: - Der er en anden løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lokallisten om ny skolestruktur: - Der er en anden løsning
Rudersdal - 21. oktober 2019 kl. 20:52
Af Lars Sandager Ramlow

- Der er en anden løsning end de planlagte skolesammenlægninger. Og den er ansvarlig.

arrow Læs også: Omtalt bilag: Her er kriterier for optagelse på skolerne i Rudersdal

Sådan siger Sten Troelstrup, der er formand for Lokallisten i Rudersdal og på vegne af Listens bestyrelse i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

- I hele forløbet - både i skolestrukturudvalget og Børne og Skoleudvalget - har vi efterspurgt andre muligheder for at styre og styrke klassedannelsen end skolesammenlægninger. Men det har der ikke været interesse for. Kommissoriet for skolestrukturudvalget var fokuseret på skolelukninger og/eller sammenlægninger, så det har lignet en fast præmis fra start, og udvalgets arbejde blev meget hårdt styret... Det er mildt sagt ikke heldigt, siger Sten Troelstrup.

Han er derfor helt uenig med den socialdemokratiske gruppeformand Kristine Thrane, der i Frederiksborg Amts Avis i går, gav udtryk for, at Lokallisten og De Konservative havde ageret tarveligt ved at komme med et det alternative forslag i sidste øjeblik og melde det ud via facebook:

Forslag kendt længe

- Vores ønske om at undgå skolesammenlægninger har været kendt længe, og det konkrete forslag blev lagt frem af Trine Dybkjær (L) for Børne- og Skoleudvalget i september, men det valgte udvalgsformand Daniel E. Hansen (V) at overhøre. I artiklen i Frederiksborg Amts Avis fortæller Kristine Thrane, at hun er blevet beskyldt for at ville smadre Rudersdals skolevæsen, og så spørger hun »Hvorfor i al verden skulle jeg ønske det«. Det spørger jeg også om. Jeg håber, at Kristine Thrane og Socialdemokratiet, og Radikale med, vil forstå, at vores forslag viser en anden og meget mindre indgribende vej end den, »man« prøver at tryne igennem, lyder det skarpt fra L-formanden.

Han peger på, at formålet med det skolestrukturarbejde, som ligger bag forslaget om skolesammenlægninger, angiveligt var at styrke skolernes økonomi og kvaliteten i udskolingen ved at danne færre klasser og samtidig frigøre dele af skolernes arealer, og at det lever L og K's forslag til fulde op til.. Og om der engang imellem skal være en skole med kun én 0'te klasse er en politisk beslutning, der er helt uafhængig af, hvordan klassedannelsen bliver styret. Der er de børn, der er, og de bor, hvor de bor, så det er de samme børn, der skal 'flyttes rundt' uanset hvilken metode, der bliver benyttet.

- I Frederiksborg Amts Avis den 15. oktober beskriver Birgitte Schjerning (K) og Axel Bredsdorff (L), hvordan klassedannelsen ved skolestarten og ved overgangen til udskolingen kan styres ved at justere på skoledistrikterne, uden skolesammenlægninger. Dét fungerer i andre kommuner, og skoleforvaltningen i Rudersdal beskriver fremgangsmåden i bilag 2 til Punkt 3 på Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. februar i år, påpeger Sten Troelstrup.

Bilag viser »anden vej«

Med udgangspunkt i bilaget understreger han, at man således løbende kan justere skoledistrikter for et enkelt klassetrin, flere klassetrin eller hele skoler for at optimere klassedannelsen.

- Borgmesteren har nu »bedt forvaltningen lave beregninger og et notat ud fra det, som de Konservative og Lokallisten har beskrevet, så vi får et fagligt grundlag i starten af næste uge«. Samtidig harcelerer han over »at de to partier på intet tidspunkt har bedt om en faglig og saglig belysning af deres eget forslag«. Det faglige grundlag fremgår imidlertid tindrende klart af det omtalte bilag 2 fra den 6. februar, og forvaltningen mener vel ikke noget andet nu end i februar, spørger formanden for Lokallisten.

I samme åndedrag fortsætter han med endnu et spørgsmål:

- Hvorfor har forvaltningen ikke fra begyndelsen sørget for, at det forslag, L og K er kommet med, indgik i Skolestrukturudvalgets og Børne- og Skoleudvalgets diskussioner? Det havde da været oplagt at få det belyst fra start. Ikke mindst for at forældrene og alle de andre, der har engageret sig i sagen, ikke nu skal stå med det indtryk, at beslutningen var taget, før hele sagen havde været i høring og var blevet politisk behandlet.

arrow Kort om den nye skolestruktur i Rudersdal
21. oktober 2019 kl. 05:33 Opdateret: kl. 14:18
arrow S: Vi kæmper for den gode skole
20. oktober 2019 kl. 19:52 Opdateret: kl. 14:27
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?