8. maj 2021
?Det er vildt, at rengøringsmidler indeholder op til 90 procent vand. Som forbrugere har vi vænnet os til det. Vi køber det i plastikdunker, og slæber vandet rundt på vejene,?siger Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov.
?Det er vildt, at rengøringsmidler indeholder op til 90 procent vand. Som forbrugere har vi vænnet os til det. Vi køber det i plastikdunker, og slæber vandet rundt på vejene,?siger Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale kvinder arbejder for mindre plast og en grønnere verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale kvinder arbejder for mindre plast og en grønnere verden

Det er ikke fordi Henriette og Cathrine lider af rengørings-
vanvid, at de har kastet sig over BioBaula, men udelukkende
fordi de ønsker at være med til at mindske plastikforbruget på rengøringsmidler

Rudersdal - 18. april 2021 kl. 11:41
Af Pernille Borenhoff

Nogle af vores læsere kan måske huske, at der engang fandtes koncentreret juicebrikker, som man hjemme i husholdningen selv supplerede med vand. Hvorefter man vipti-vupti havde en liter juice.

Mange tænkte næppe dengang på, hvor lidt sådan en brik fyldte i forhold til literflaskerne. Og hvor meget lettere de er at transportere både for virksomhederne og for forbrugeren. Samt hvor lidt emballage, man efterfølgende smider væk. For blandingen skete jo med eget vand fra hanen og i egen beholder.

Det er samme tankegang, der ligger bag det tyske produkt BioBaula, som to lokale kvinder og deres firma My Pure Way har fået eneforhandling på i Danmark og i resten af Norden.

Den ene er Henriette Holmgreen Thorsen, der i 25 år har arbejdet med salg og marketing i større internationale koncerner. Senest tre år i Hong Kong. Og det var ikke mindst på rejser i Østen, hvor hun så plastaffald ophobe sig, at hun tænkte, at hun måtte kaste sin energi ind i at bekæmpe denne forurening.

Så vel hjemme i Søllerød igen med mand og tre børn tog hun kontakt til sin mangeårige veninde, Cathrine Akselbo Runov, der bor i Charlottenlund. Også med mand og tre børn. Og også med en lang karriere inden for marketing bag sig.

"Allerede for ti år siden talte vi om at starte en virksomhed sammen. Og nu var tiden kommet til at realisere den drøm," siger Cathrine.

Mindre transport

Begge vidste, at firmaet skulle tage afsæt i noget, de brændte for. Nemlig miljø og ønsket om, at efterlade en mindre forurenet verden til deres i alt seks børn.

Så i februar sidste år tog Henriette til BioFach Messen, der er verden største internationale messe for økologi og hvert år afholdes i Tyskland. Det var her, at hun faldt pladask for produktet BioBaula, der laver 100 procent økologiske og bionedbrydelige koncentrater af de stoffer, der anvendes i rengøringsmidler. Koncentratet er i tablet-form, hvor blot en enkel tablet opløst i vand bliver til cirka 700 ml færdig rengøringsmiddel.

"Traditionelle rengøringsmidler indeholder typisk op til 90 procent vand. Rent transportmæssigt skal der 60 lastbiler til at transportere konventionelle rengøringsmidler i plastikflasker, men kun en enkelt til at transportere samme mængde BioBaula, fordi det er koncentrerede rengøringsmidler uden vand," forklarer Henriette.

Så foruden at bruge mindre plast i produktionen, forurener man også mindre på vejene og sparer dermed verden for CO2.

"I Nordeuropa laver hver person i gennemsnit 37 kilo plastikaffald pr år, og vores ønske var, at starte en virksomhed, der reducerer denne mængde," siger Henriette.

Og det er ikke kun rengøringsprodukter, de to kvinder har fokus på.

"Alt det, vi pakker madvarer ud af, er fyldt med plast. Cremer, deodoranter og showergel er pakket i plast. Ja alt, hvad vi forbruger i husholdningen og i den personlig pleje er emballeret i plast. Der må være alternativer. En ting er, at man genanvender plast, det er fint. Men målet må være at finde løsninger, hvor man ikke behøver at bruge plastik," siger de to kvinder.

Støtter havskildpadder

Produktet, BioBaula, er markedsførende i Tyskland. Og er også stort på det østrigske marked.

Og de to erhvervskvinder tror på, at produktet får samme bevågenhed i Danmark.

Foreløbig forhandles det i 75 butikker her i landet. Blandt andet i helsekostbutikker som Helsemin, Nava og Urd, Magasin Mad og Vin, og i lokale Meny'er. Samt online hos blandt andet Med24 og Helsebixen. Samt naturligvis fra deres eget firma My Pure Way.

"Der er en generel bevægelsen inden for det her. Hele denne zerowaste filosofi, som man har fået øjnene op for. Rigtig mange vil gerne selv være med til at gøre verden mindre afhængig af plastik," siger Cathrine.

Baula betyder havlæderskildpadde på spansk.

"Skildpadden er et symbol på det havmiljø, som vi skal beskytte mod såvel plast som skadelig kemi, der udledes i havet.

Og derfor yder BioBaula økonomisk støtte til et rednings- og rehabiliteringscenter for havskildpadder i Thailand," siger Henriette og Cathrine.

"Rent transportmæssigt skal der 60 lastbiler til at transportere konventionelle rengøringsmidler i plastikflasker, men kun en enkelt til at transportere samme mængde BioBaula

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?