15. juni 2021
?Dine værker, synes jeg, udtrykker en meget personlig stil og fortolkning af din største inspirationskilde nemlig mennesker fordybet i musikalsk udfoldelse,? sagde borgmester Jens Ive blandt andet i sin tale til kunstneren.
gallery icon

Se billedserie

?Dine værker, synes jeg, udtrykker en meget personlig stil og fortolkning af din største inspirationskilde nemlig mennesker fordybet i musikalsk udfoldelse,? sagde borgmester Jens Ive blandt andet i sin tale til kunstneren.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal billedhugger er Årets Kunstner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal billedhugger er Årets Kunstner

Marianne Schepelern er især kendt for sine skulpturer af musikere og dansere

Rudersdal - 07. juni 2021 kl. 11:46
Af Pernille Borenhoff

Den lokale 77-årige billedhugger Marianne Schepelern er netop kåret til Årets Kunstner i Rudersdal for hendes mangeårige virke.

"Det kom helt bag på mig. Jeg er meget beæret og glad, og jeg ved virkelig ikke, hvem, der har indstillet mig," siger Marianne Schepelern, da Rudersdal Avis taler med hende inden prisoverrækkelsen.

Marianne Schepelern har boet 12 år i Birkerød. I Kunstnerbyen.

"Jeg flyttede hertil fra en lejlighed på 5. sal på Frederiksberg, da det begyndte at blive lidt svært at slæbe materiale helt derop. Her er virkelig dejligt, og jeg nyder at have mit værksted tæt ved," siger Mariann Schepelern.

Birkerød Kunstnerby kendte hun, fordi hendes bror, guitarbyggeren Kenneth Brögger, også bor her.

Marianne Schepelern henter inspiration ikke mindst fra børn og fra balletdansere, musikere og operasangere. Hun har tilbragt mange timer i både Det Kongelige Teater og på musikkonservatoriet, hvor hun har udført sine skitser, der senere er blevet til skulpturer.

"Jeg fik for år tilbage lov til at følge Kontrakvartetten i længere tid. Det var en stor glæde for mig," siger hun.

Marianne Schepelern har en lang række udstillinger bag sig, både soloudstillinger og samarbejder, nationalt og lokalt. Af større værker kan nævnes døbefonten i Boholte Kirke i Køge.

Marianne Schepelern er uddannet fra Billedhuggerskolen ved professor Gottfred Eickhoff, Grafisk Skole ved professor Palle Nielsen samt Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Fra den 23. oktober til den 21. november udstiller hun hos Birkerød Kunstforening i Den Gamle Præstegård.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?