25. juni 2021
På lørdag vil Torvet i Birkerød Hovedgade igen summe af liv, når Birkerød Torvedage igen har premiere. Foto: Kirsten Broager
gallery icon

Se billedserie

På lørdag vil Torvet i Birkerød Hovedgade igen summe af liv, når Birkerød Torvedage igen har premiere. Foto: Kirsten Broager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lørdag genåbner torvedagene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag genåbner torvedagene

Birkerød Torvedage har måttet udvise stor tålmodighed igen i år, men er nu tilbage efter en længere vinter- og corona-pause. Der er premiere på lørdag den 22. maj fra klokken 10-14.

Rudersdal - 17. maj 2021 kl. 17:54
Af Lars sandager Ramlow

Genåbningen af samfundet skrider frem over en bred front - og restriktionerne er nu lempet så meget, at også Torvedagene i Birkerød kan komme i gang igen.

- Vi har fulgt åbningsplanerne nøje gennem de seneste uger, og vi mener nu, at tiden er kommet til at torvemarkedet igen kan afholdes, uden at vi kommer i konflikt med hensynet til sikkerheden, siger en glad Rikke Andersen, der er formand for torveforeningen.

Hun tilføjer i samme åndedrag, at alle er helt parate.

Der tages naturligvis stadig hensyn til corona-restriktionerne, understreger formanden for Torvedagene, Rikke Andersen. Foto: Kirsten Broager

Stadig restriktioner

- Det bliver dejligt at komme i gang. Naturligvis er der stadig restriktioner, der skal overholdes, med afstand, sprit, mundbind, handsker og skiltning, men vi vil gøre vores bedste for, at det kan være trygt for alle, understreger Rikke Andersen.

Birkerød Torvedage lægger ud som vanligt med salg af kaffe med mere fra pavillonen, og der er musikalsk underholdning ved Rodrigo og Martin, der vil give publikum en stribe bossa nova-numre i formiddagens løb.

- Vi har også »booket« vores områdebetjent fra Nordsjællands Politi, der vil være til stede på Torvepladsen et par timer og hjælpe til, at alt foregår på bedste vis. Heldigvis har stadeholderne også savnet at komme på Torvet, og der er allerede mange spændende stande booket til åbningsdagen, fortæller Rikke Andersen.

En stor familie

Hun forklarer, at flere af stadeholderne fremhæver hyggen ved Birkerøds Torvedage:

- Vi har det nærmest som én stor familie, er der flere, der sagde i sidste sæson. Det glæder os rigtig meget, og samtidig er der også godt salg i boderne.

Rodrigo og Martin optrådte på Birkerød Torvedage i september 2020, og vil igen give publikum en stribe bossa nova-numre i formiddagens løb. Foto: Kirsten Broager

Formanden for Torvedagene oplyser, at parasoller og anden overdækning er blevet tjekket, hvis der skulle komme en mindre byge »forbi«.

- Vi håber på, at solen vil være med os på sæsonens første torvedag - og vi satser på, at den blot bliver den første i en række hyggelige lørdagsformiddage i bymidten. Kig forbi. Det vil betyde meget for os alle, lyder opfordringen fra Rikke Andersen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?