27. november 2020
De to V-kvinder, Pia Grøhn Lorentsen og Nelli Modeweg-Hansen, handler i direkte modstrid med det mandat, de har fået af kommunalbestyrelsen, påpeger Rudersdals borgmester Jens Ive (V). Foto: Rudersdal Kommune
De to V-kvinder, Pia Grøhn Lorentsen og Nelli Modeweg-Hansen, handler i direkte modstrid med det mandat, de har fået af kommunalbestyrelsen, påpeger Rudersdals borgmester Jens Ive (V). Foto: Rudersdal Kommune
Foto: Fotograf Carsten Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lions-sagen: Borgmester tilbageviser kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lions-sagen: Borgmester tilbageviser kritik
Opdateret 23. oktober 2020 kl. 13:16
Rudersdal - 23. oktober 2020 kl. 13:13
Af Lars Sandager Ramlow

De to politisk udpegede medlemmer af Lions Park Birkerøds bestyrelse, Pia Grøhn Lorentsen og Nelli Modeweg-Hansen har gjort sig bemærket i striden med Rudersdal Kommune ved at gå imod kommunens og borgmester Jens Ives (V) opfordringer om at trække sig fra det kommunen kalder den »illegitime bestyrelse«.

arrow Læs også: DEBAT: Borgmesteren blæser situation på plejehjem voldsomt op

I fredagens udgave af Frederiksborg Amts Avis fortalte de to kvinder, der oven i købet er medlemmer Venstre, hvorfor de har trodset opfordringerne. Samtidig kom de med et par stikpiller til Rudersdal Kommune og borgmesteren. Jens Ive svarer her på artiklen:

- Jeg er glad for at Pia Grøhn Lorentsen og Nelli Modeweg-Hansen selv anfører, at de er udpeget af Rudersdal Kommunalbestyrelse, og at de dermed sidder på kommunalbestyrelsen mandat. Det betyder populært sagt, at de er kommunalbestyrelsens »øjne og ører«, og i øvrigt skal agere i overensstemmelse med Rudersdal borgernes interesser og kommunalbestyrelsens instruktioner. Derfor kommer det også bag på mig, når begge de to udpegede alene henholder sig til, hvad der måtte forekomme at være i den tidligere bestyrelses og administrators interesse. Samtidig er der kommet flere og flere forhold frem, hvor de udpegede, i min optik bestemt burde have rådført sig med kommunalbestyrelsen. Det har ført til, at begge har deltaget i beslutninger, der er i direkte modstrid med det mandat, hvorpå de sidder, lyder det indledningsvis fra borgmesteren.

Afviser pres

Han afviser bestemt, at han skulle have forsøgt at »presse« nogen ud af bestyrelsen:

- Jeg vil gerne understrege, at jeg alene har tilrådet Pia og Nelli at trække sig fra den ikke legitime bestyrelse, grundet det bestyrelsesansvar de personligt kunne blive stillet overfor. Når den bestyrelse, hvori man vælger at blive siddende ikke længere er legitim, og de begge er oplyst om det forhold, så betyder det, at de ikke længere kan »beskyttes« i kommunalbestyrelsens regi, men i stedet hæfter helt personligt. Den dialog jeg havde med begge blev da også afsluttet med, at jeg skriver, »...ønskede blot at du har fået muligheden for at beskytte dig selv«, hvortil der blev kvitteret, »tak, det sætter jeg stor pris på«. Så I mine øjne er forløbet et ganske andet end det, som fremgår af artiklen.

Jens Ive er forundret over, at Pia Grøhn Lorentsen og Nelli Modeweg-Hansen i artiklen vælger at angribe ham for at afgive forkerte oplysninger omkring, hvilke advokatfirmaer, der har forholdt sig til juraen.

- Advokatfirmaet Poul Schmidt, der bistår kommunen i sagen, anvender også navnet »Kammeradvokaten«, når de arbejder for staten, så hvis der undervejs er blevet benyttet begge navne, så må det være årsag til forvirringen. Af deres hjemmeside kan man i øvrigt, hvis man gør sig den anstrengelse læse følgende: »Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et full-service advokatkontor. Vi har mere end 80 års erfaring som statens primære advokat og bruger i den rolle titlen Kammeradvokaten«.

Borgmesteren går også i rette med en anden »misforståelse«:

- Et andet forhold, som er taget ud af den blå luft er, at bestyrelsesformand for Lions Park Søllerød, Bjarne Pedersen, modtager honorar for sin bestyrelsesgerning. Jeg ved positivt, at Bjarne Pedersen hverken modtager honorar eller anden form for godtgørelse. Begge forhold er eksempler på, at hvis man er i tvivl, er det altid en god idé at undersøge tingene nærmere.

Administrator stopper

I fredagens udgave af Frederiksborg Amts Avis fortalte Pia Grøhn Lorentsen, at advokat Bjarne Johnsen stopper som administrator med årets udgang.

- Den oplysning er et rigtig godt eksempel på en oplysning, hvor kommunalbestyrelsens to repræsentanter burde have orienteret kommunalbestyrelsen, på hvis mandat de sidder, i stedet for at prioritere det som en nyhed i avisen. Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at begge er udpeget for en fireårig periode, og derfor er forpligtet til at indgå i den nye legitime bestyrelse, der er udpeget af Lions.

Jens Ive fortsætter:
- Jeg vil gerne kvittere for - som jeg læser deres udtalelser - at Pia Grøhn Lorentsen og Nelli Modeweg-Hansen nu begge har anerkendt, at det er sådan, det er, og at de derfor også bakker op om den ny legitime bestyrelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens mandat. Det vil få sikret ro og tryghed omkring beboerne på Lions Park Birkerød, og det er trods alt det, der er det væsentlige i denne sag, understreger borgmesteren.

arrow Kommune griber ind: Mangelfuld håndtering af Corona på plejecenter
06. november 2020 kl. 06:06 Opdateret: kl. 18:26
arrow Vred borgmester: Beskyldninger er grebet ud af luften
02. november 2020 kl. 06:45 Opdateret: kl. 22:30
arrow Lions-administrator skruer bissen på overfor Rudersdal Kommune
02. november 2020 kl. 04:18 Opdateret: kl. 22:29
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?