21. juni 2018
Sognepræst Søren Christian Storvad viser rundt i præstegårdens have, hvor Bistrup Sommerfest hvert år siden 1958 er blevet afholdt. Overskuddet fra festen går til velgørende foreninger og formål. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Søren Christian Storvad viser rundt i præstegårdens have, hvor Bistrup Sommerfest hvert år siden 1958 er blevet afholdt. Overskuddet fra festen går til velgørende foreninger og formål. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad de små børn komme til fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad de små børn komme til fest
Rudersdal - 04. juni 2018 kl. 06:07
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så snart havelågen til sognepræst Søren Christian Storvads præstegårdshave smækker i bag en, er det som at tage en tur tilbage i tiden.

Når man til lyden af springvandet i havens sø bevæger sig rundt blandt træer og buske på den store plæne, mødes man således af boder, der ikke bare ligner men i bogstaveligste betydning er taget ud af 50'erne.

I præsteboligens have bliver der i morgen for 61. gang afholdt Bistrup Sommerfest, og langt de fleste opstillede boder er helt tilbage fra den spæde start.

- Der er jo en fest, der ikke har ændret sig meget siden 1958, og det er faktisk ret bevidst, for det fungerer og er en succes, siger Søren Christian Storvad.

Han supplerer:
- Dengang var det meget på børnenes præmisser, og det er det sådan set stadigvæk.

Bistrup Sommerfest tiltrækker hvert år omkring mellem 1500-2000 gæster, og overskuddet fra festerne går til velgørende formål og foreninger.

- Festen begyndte i sin tid, fordi man skulle samle penge ind til byggeriet af Bistrup Kirke. Da kirken så stod færdig, syntes man, at man gerne ville fortsætte, fordi det samler mange mennesker og er en begivenhed i lokalsamfundet. Og siden da har man så samlet ind til en masse godgørende formål såsom børn og unge i lokalområdet, socialt arbejde ude i landet og til lidt hjælpearbejde i den tredje verden, siger Søren Christian Storvad.

Bistrup Sommerfest finder sted i morgen mellem klokken 13.00 og 18.00 på Birkerbakken 11 i Birkerød.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk