16. august 2018
Et udvalg af den syriske kunstner Mazen Alfeels værker kan i øjeblikket opleves på Kulturcenter Mariehøj. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Et udvalg af den syriske kunstner Mazen Alfeels værker kan i øjeblikket opleves på Kulturcenter Mariehøj. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstner og flygtning udstiller på kulturcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstner og flygtning udstiller på kulturcenter
Rudersdal - 17. maj 2018 kl. 06:32
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af de ting den syriske kunstner Mazen Alfeel savner i sit liv i øjeblikket er et atelier, hvor han kan arbejde på sin kunst. Det er nemlig ikke altid lige nemt, når man bor på et lille værelse, og når man ser de værker, som kunstneren i øjeblikket udstiller på Kulturcenter Mariehøj, forstår man hvorfor. Han arbejder nemlig med forholdsvis store formater.

- Jeg har heldigvis haft mulighed for at arbejde lidt på kunstakademiet i København, og det er jeg rigtig glad for. Men det ligger desværre lidt langt væk, og derfor er det ikke altid, at den inspiration, jeg får, stadig er der, når jeg når helt derind. Jeg har også oplevet at inspirationen så kommer tilbage til mig, når jeg sidder i bussen på vej hjem. Det er sket mange gange, siger 37-årige Mazen Alfeel med et grin.

Mazen Alfeel er flygtet fra krigen i Syrien og efter kortere ophold i Beirut og Istanbul kom han i 2015 til Danmark, hvor han i dag bor i midlertidig indkvartering i Holte.

Udstillingen med Mazen Alfeels værker på Kulturcenter Mariehøj blev sat op i starten af maj, men én ting manglede; en fernisering. Derfor er en gruppe frivillige fra blandt andet Venligboerne gået sammen om at arrangere ferniseringen, der finder sted lørdag den 26. maj mellem klokken 16.00 og 18.00 på kulturcentret.

Her vil der være lidt til ganen, ligesom der vil være mulighed for at møde Mazen Alfeel, der er uddannet fra universitetet i Damaskus, hvorfra han har en Master of Fine Arts og en Master in Art History.

Mazen Alfeel håber desuden, at han snart kan komme i gang med at tilføje flere værker til sin portfolio, som består af omkring 160 værker.

- Jeg vil meget gerne lave noget nyt, så jeg kan lave en udstilling i Danmark med nye værker, siger Mazen Alfeel, der levede af sin kunst i Syrien.

Det kan han - endnu - ikke i Danmark.

- Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne finde et atelier, som ligger i nærheden af, hvor jeg bor. Det er en kritisk position, som kunstner ikke at kunne lave kunst, men sådan er situationen lige nu, og jeg vil også gerne finde et arbejde, så jeg kan tjene penge, slutter Mazen Alfeel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk