18. september 2018
Kirsten Broager og Jack Otto Kristensen har været koordinatorer for Kulturnatten i Birkerød de seneste seks år. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Kirsten Broager og Jack Otto Kristensen har været koordinatorer for Kulturnatten i Birkerød de seneste seks år. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnat stræber mod nye højder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturnat stræber mod nye højder
Rudersdal - 06. september 2018 kl. 09:37
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I tusindvis af borgere vil fredag aften bevæge sig rundt i bybilledet i Birkerød, når der holdes Kulturnat. Det er i hvert fald forventningen fra Kirsten Broager og Jack Otto Kristensen, der for sjette år i træk er koordinatorer for arrangementet, der efterhånden har 21 år på bagen.

- Kulturnatten er vokset støt gennem de seneste år. For bare fem år siden var Hovedgade mørk, lukket og slukket, men vi har fået skabt et forbilledligt samarbejde med Handelsstandsforeningen, så hele gaden nu er fuld af liv og gode tilbud. Derfor regner vi med, at der kommer rigtig mange til Kulturnatten. Det siger vi også med erfaringen fra sidste år, hvor Kulturnatten blev indledt i regnvejr. Det startede vådt, men endte godt. Folk væltede ind til de forskellige arrangementer, også selvom det dryppede lidt, fortæller Jack Otto Kristensen i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Årets udgave af Kulturnatten byder på hele 78 annoncerede gratis arrangementer og flere vil givetvis opstå undervejs i tidsrummet fra klokken 17.00-23.00.

- Som noget nyt er Kongevejens forretninger nu også med i år. Flere bilforhandlere, Værktøjsmagasinet og Silvan holder længere åbent og vil have særlige tilbud. Som tidligere år vil der også være åbent i Birkerød Vandtårn, hvor der er en helt unik udsigt over vores grønne region. Det plejer at være et trækplaster, lyder det fra Kirsten Broager.

Det bliver formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Kristine Thrane (S), der officielt åbner Kulturnatten klokken 17.00. Det sker på Torvepladsen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag....

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk