20. juni 2018
Der er intet historisk belæg for Struensee og Caroline Mathildes sværmerier i Jægerhytten. Det siger Lokalistens Axel Bredsdorff, der bakkes op af lederen af Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum. Foto: Lars Skov
gallery icon

Se billedserie

Der er intet historisk belæg for Struensee og Caroline Mathildes sværmerier i Jægerhytten. Det siger Lokalistens Axel Bredsdorff, der bakkes op af lederen af Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum. Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kongelig romance i Jægerhytten aflives

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongelig romance i Jægerhytten aflives
Rudersdal - 09. juni 2017 kl. 04:17
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jægerhytten, der ligger ved Sjælsøs bred i Eskemose Skov i Birkerød, genåbner efter planen den 6. juli som restaurant. Men de nye forpagtere, Danny Sørensen og Steen Bo Hansen bør ikke reklamere for meget med stedets kongelige historie. Det mener i hvert fald Lokallistens Axel Bredsdorff, der er medlem af kommunalbestyrelsen og spidskandidat ved valget til november:

- Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til de nye forpagtere af Jægerhytten. Jeg ønsker dem alt mulig held med den første sæson i det naturskønne smørhul. Men jeg synes også, at det er på sin plads, at vi snart får aflivet den - tilsyneladende sejlivede - myte om Struensee og Caroline Mathildes sværmerier i Jægerhytten. Der er absolut intet historisk belæg for at det har fundet sted i Jægerhytten. Derimod er det mig bekendt en driftig restauratør, der i sin tid fandt på historien for at give stedet lidt historisk »aura«, siger Axel Bredsdorff i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Jægerhytten har i årtier huset skiftende restauranter, og i flere år har der i forbindelse med menukortet stået den samme historie, der også kan findes på hjemmesiden »kulturarv.dk«. Her står blandt andet:

»Eskemose Skov er en del af det store skovområde, der frem til slutningen af 1700-tallet hørte under Hirschholm Gods, og som blandt andet tjente til kongeligt jagtrevir. Den nuværende Restaurant Jægerhytten er oprindelig kongelig jagthytte, og optræder under navnet »Herligheden« for første gang på kort over skoven fra ca. 1750. Stedet har skrevet sig ind i historien, fordi det ifølge overleveringen blandt andet var her, at dronning Caroline Mathilde mødtes til sine hyrdetimer med Struensee«.

Men den fortælling holder ikke helt. Det fortæller Tormod Hessel, leder af Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum, der bakker Axel Bredsdorff op:

- I 1936 får restauratør Germansen tilladelse til at indrette et traktørsted i den stald, der ligger som en ruin i kanten af Eskemose Skov nær Grøndalens jorder ned til Sjælsø. Staldens fortid er dunkel bortset fra beretninger om, at den har været bolig for et betydeligt antal kvindelige polske landarbejdere. Et område ved Sjælsø bliver omtalt »Dejligheden«, men dette område kan vi ikke placere med sikkerhed, da det er oplyst to til tre steder omkring Sjælsø, forklarer Tormod Hessel i Frederiksborg Amts Avis, hvor han fortsætter:

- Desværre har vi hverken skriftligt eller mundtligt belæg for at sige, at Struensee og Caroline Mathilde kendte til og kom i og omkring omtalte stald, selvom det kunne have været en sød, lokalhistorisk krølle på deres historie. Deres datter, Louise Augusta er, så vidt jeg husker, født 7. juli 1771, så hendes tilblivelse kan under ingen omstændigheder henføres til Jægerhytten i 1771, selvom jeg også har hørt dette fremført fra flere.

Tormod Hessel peger på, at vejen fra Trørød til Hørsholm, som Struensee får kongen til at anlægge gennem Sandbjerg og Folehave Skov i sommeren 1771, heller ikke indikerer, at Struensee og Caroline Mathilde skulle have haft stævnemøder i en stald ved Sjælsø:

- I eftersommeren 1771 tager hele hoffet tilbage til København, og de kommer aldrig mere til Hørsholm, da Struensee arresteres i januar 1772. Han blev herefter henrettet den 28. april 1772. Mit bud er derfor, at bestyrer af traktørstedet, Germansen, kan have fået nogle historiske facts fra Frederiksborg Amts historiske Samfund, som eksisterede i 1930'erne. Herefter har han placeret den romantiske historie i Jægerhytten, hvor den krydret med lidt mord og lidt erotik, som den var, kunne skabe omtale. Germansen åbnede sit traktørsted den 17. september 1937, og han vurderede muligvis, at der skulle mere end en smuk udsigt til, for at få kunderne til valfarte til stedet, lyder det fra lederen af Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk