24. maj 2019
Sådan så det ud, da journalisten tog sig en »snak« med Rudersdal Kommunes nye digitale medarbejder Kommune Kiri. Der er endnu et stykke vej, før man kan have dybe samtaler med den såkaldte chatbot. Til gengæld er hun høflig og hjælpsom. Foto: Joram G. Menzer
Sådan så det ud, da journalisten tog sig en »snak« med Rudersdal Kommunes nye digitale medarbejder Kommune Kiri. Der er endnu et stykke vej, før man kan have dybe samtaler med den såkaldte chatbot. Til gengæld er hun høflig og hjælpsom. Foto: Joram G. Menzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunes chatrobot gemmer din samtale i Irland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunes chatrobot gemmer din samtale i Irland
Rudersdal - 14. maj 2019 kl. 05:58
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Hvad kan jeg hjælpe med?«.

Med denne besked bliver man nu mødt, når man besøger Rudersdal Kommunes hjemmeside. Sætningen dukker op i skærmens nederste højre hjørne ved siden af en tegning af en smilende, blåhåret kvinde iført briller.

Kvinden - som egentlig »blot« er en såkaldt chatbot - hedder Kommune Kiri og er den første kommunale chatbot i Danmark, skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kan hun svare på en lang række ofte stillede og generelle spørgsmål inden for borgerserviceområdet. Kiri skal dog som alle andre, der starter nyt arbejde, lige have lidt tid til at få helt styr på alle svar.

Derfor vil man godt kunne stille spørgsmål, som Kiri ikke kan svare på, men hun vil løbende blive oplært i nye fagområder. Én ting kommer Kiri dog ikke til at kunne gøre, og det er at svare på konkrete, personlige sager. Her skal borgerne fortsat henvende sig til kommunen for at få behandlet deres sag.

Frederiksborg Amts Avis har taget en »snak« med Kiri, og resultatet kan du læse her:

- Hej. Jeg hedder Kiri og er kommunens nye chat-robot. Skriv kort og præcist. Du må ikke skrive personlige oplysninger som cpr-nummer. Jeg vil svare dig så godt, jeg kan.

- Hej.
- Hej! Er der noget, som jeg kan hjælpe med?

- Hvad hedder du?
- Jeg hedder Kiri og er Rudersdal Kommunes chat-robot.

- Jeg hedder Joram.
- Det er et flot navn.

- Tak. Og i lige måde.
- Tak.

- Jeg er journalist.

- Jeg er stadig ny og kan ikke svare på alle spørgsmål endnu. Jeg kan måske svare, hvis du skriver spørgsmålet på en anden måde.

- Journalist er jeg.
- Jeg er stadig ny og kan ikke svare på alle spørgsmål endnu. Jeg kan måske svare, hvis du skriver spørgsmålet på en anden måde.

- Mig journalist.
- Jeg er stadig ny og kan ikke svare på alle spørgsmål endnu. Jeg kan måske svare, hvis du skriver spørgsmålet på en anden måde.

- Hvor gammel er du?
- Man spørger da ikke en kvinde om hendes alder.

- Undskyld.
- Helt i orden!

- Det var ikke for at være uforskammet.

- Jeg forsøger ikke at være uhøflig.

- Det er for læserens skyld.
- Nej, jeg kan ikke se, hvem du er, og jeg gemmer ikke andet om dig, end det du selv skriver.

- Bliver vores samtale gemt?
- Vores samtale bliver gemt i 21 dage i en krypteret database i Irland. Derefter slettes samtalens indhold helt. Hvis du ikke ønsker, at vores samtale bliver gemt, skal du trykke på ?-ikonet oppe til højre i chatvinduet og vælge »Slet samtalen«.

- Hvad bruger i vores samtale til?

- Vores samtale bliver gemt, så jeg kan lære af samtalen og blive endnu bedre til at svare på spørgsmål. Men jeg gemmer ikke dine personoplysninger.

- Hvad kan du hjælpe borgerne med?

- Du kan stille mig spørgsmål om flytning, pas, kørekort, dagtilbud, skole, lægevalg og sundhedskort samt kultur- og fritidsområdet. Er det noget, som du vil høre mere om?

- Ellers tak.
- Selv tak. Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret.

- Hvem er din chef?
- Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg arbejder hos borgerservice i Rudersdal Kommune.

- Hvad hedder borgmesteren i Rudersdal?

- Det ved jeg ikke, hvem er.

- Hvem er kommunaldirektør?

- Bjarne Pedersen er kommunaldirektør i Rudersdal Kommune.

- Er du glad for dit nye job?
- Ja. Jeg synes selv, at jeg har verdens bedste job.

- Har du en kæreste?
- Jeg arbejder døgnet rundt, så jeg har ikke tid til at have en kæreste.

- Har du børn?
- Nej, jeg har ikke børn endnu. Lige nu fokuserer jeg på min karriere som chat-robot.

- Jeg har ikke flere spørgsmål.

- Okay. Håber du kigger forbi en anden gang.

- Tak for hjælpen.
- Selv tak. Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret.

- God dag.
- Tak. Du må også have en god dag.

Kiri stammer egentlig fra Norge, hvor 60 kommuner sammen har skabt den norske pendant til Kiri, Kommune Kari. Danske Kiri er ifølge Rudersdal Kommune udviklet i samarbejde med Deloitte og det norske firma Boost.ai, og udover Rudersdal er også Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Roskilde og Lyngby-Taarbæk kommuner med i Kiris startfase.

I startfasen dækker Kommune Kiri områderne flytning, pas, kørekort, vuggestue, børnehave, skole, kultur og fritid, sundhedskort og lægeskift, politik, valg og generelle spørgsmål om kommunen. Nogle af de næste områder, der tilføjes, er affald og byggeri.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.