14. august 2020
Flere kommunale projekter er  blevet fremrykket, hvilket blandt andet betyder, at flere veje i kommunen får ny asfalt. Derudover bliver der også renoveret fortove, som her på Henriksholms Allé i Vedbæk, hvor der bliver lagt nye kantsten. Pressefoto
Flere kommunale projekter er blevet fremrykket, hvilket blandt andet betyder, at flere veje i kommunen får ny asfalt. Derudover bliver der også renoveret fortove, som her på Henriksholms Allé i Vedbæk, hvor der bliver lagt nye kantsten. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunens veje får en overhaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunens veje får en overhaling
Rudersdal - 03. juli 2020 kl. 18:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune besluttede i maj at fremrykke en række projekter, og det kommer nu en række større veje i kommunen til gavn.

Investeringerne skal nemlig udnyttes til bygge- og anlægsprojekter, der kan igangsættes hurtigt, og som i udgangspunktet kan afsluttes i 2020, skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

Beslutningen betyder derfor, at der bliver lagt ny asfalt, renoveret fortove og lavet forbedret vejafvanding forskellige steder i kommunen.

De veje, som står i første række til at få ny asfalt, er Bistrupvej inklusiv en del af cykelstien, Birkerød Kongevej fra grænsen til Allerød Kommune og gennem Birkerød, Birkeporten og en del af Henrikholms Allé i Vedbæk.

Andre veje får glæde af nye renoverede fortove blandt andet Strandvejen, Trenkærvang, Fuglesangsvej og Manenvej. Desuden renoveres en lang række grusfortove rundt omkring i kommunen.

På grund af områdeplanerne for klimatilpasning af afløbssystemet i Holte, Dronninggård og Øverød er det valgt som udgangspunkt ikke at renovere veje i disse områder på nuværende tidspunkt.

- Jeg er glad for, at vi har fået mulighed for at opprioritere nogle af de veje i Rudersdal, som trænger til en ekstra saltvandsindsprøjtning, siger Court Møller (R), der er formand for Miljø- og Teknikudvalget.

Han tilføjer:

- Det er vigtigt, vi værner om vejenes kvalitet - både af hensyn til trafiksikkerheden og økonomien på den lidt længere bane. Samtidig vil det være med til at sikre en god fremkommelighed i kommunen.

Ud over istandsættelse af vejene med ny asfalt er der også afsat penge til renovering af en række regnvandsledninger, der skal sikre afvandingen fra vejene.

- Vi har valgt at få renoveret nogle store, vigtige vejstrækninger, som vi ikke vil have mulighed for at lave inden for rammerne af vores driftsbudget. Derudover er beboerne langs Bistrupvej og Birkerød Kongevej plaget af støj, og da vi her udlægger støjreducerende asfalt, vil det mindske støjpåvirkningen for disse beboere, lyder det fraCourt Møller.

I vejsammenhæng arbejder man med begrebet »vejkapital«. Begrebet dækker over vejenes aktuelle værdi i forhold til nyværdien. Hvis den skal bevares eller styrkes, kræver det fokus på - og investering i - en række konkrete elementer.

Det er eksempelvis selve asfalten, fortov, vejbelysning, broer, cykelstier, signalanlæg og afvanding. Rudersdal Kommune udvikler og vedligeholder vejene for at sikre, at trafikanterne kan komme frem på sikker vis.

Et godt og velfungerende vejnet øger desuden mobiliteten og styrker dermed kommunen, påpeger Rudersdal Kommune i pressemeddelelsen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?