6. december 2020
Når man er en passioneret operasanger og operaelsker vil man naturligvis gerne dele denne passion med andre. Omdrejningspunktet for Kirsten Vaupels krimi ?I Kulissen? er derfor et operakompagni. Foto: Britt Lindemann
Når man er en passioneret operasanger og operaelsker vil man naturligvis gerne dele denne passion med andre. Omdrejningspunktet for Kirsten Vaupels krimi ?I Kulissen? er derfor et operakompagni. Foto: Britt Lindemann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirsten Vaupel slår folk ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirsten Vaupel slår folk ihjel

Det er svært at forestille sig, at operasanger og forfatter Kirsten Vaupel kan få folk til at begå mord og andre ugerninger. Men det gør hun. Godt nok kun på tryk

Rudersdal - 20. november 2020 kl. 11:45
Af Pernille Borenhoff

Man skal ikke skue hunden - eller kvinden - på hårene. For bag Kirsten Vaupels blide ydre gemme sig nemlig en kvinde, der kan udtænke de mest bestialske mord.

Gudskelov kun på tryk.
Kirsten Vaupel er nemlig sprunget ud som krimiforfatter med bogen 'I Kulissen', der er udkommet på forlaget Mellemgaard. Det er forfatterens fjerde roman, men den første, der er har et forbryderisk tema.

"Jeg kan godt lide at finde på frygtelige historier. Samtlige af mine romaner har et element af grusomhed og svig, for sådan er livet også. Men det er min første krimi, og det var sværere, end jeg havde troet at skrive en krimi. Det kræver jo, at man først afslører det hele til sidst, men at man undervejs får lagt spor og vildspor ud.

Jeg har hørt fra flere, at de var overraskede over, hvem morderen var. Og det er jo dejligt, for det er jo dét, der er meningen," siger Kirsten Vaupel, som avisen grundet den aktuelle coronasituation ikke møder i hendes bolig i Holte, men i stedet taler med over telefonen.

Kirsten Vaupel er uddannet operasanger og har optrådt i både ind- og udland. I 15 år var hun fast engageret hos Den Jyske Opera og er stadig på 28. år en tredjedel af Swing Sisters. De to andre er Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard.

Vild med Viborg

40 år på de danske scener og landeveje giver stof til mange historier.

Et af de steder, hun holdt særligt meget af at gæste, var Viborg. Både på grund af teatret og på grund af det nærliggende Palads Hotel.

Og fordi hun kender både byen og teatret indgående, har hun henlagt handlingen i denne kriminalroman til Viborg.

"Jeg har spillet et utalt af gange på Viborg Teater. Det er et vidunderligt gammelt teater i art nouveau-stil med en skøn lysekrone i salen og fantastiske glasmosaikker i dørene. Det er et rigtigt teater, der dufter af teater," siger hun.

Palads Hotel i Viborg lægger også kulisse til en del af historien.

"De har lavet alle værelserne super lækre, og det er ikke et dyrt sted. Men meget hyggeligt. Både med operaen og i de 25 år, jeg turnerede med Swing Sisters, har jeg boet her. Vi planlagde altid at blive en uge i Viborg og tage ud derfra, for det var et sted, hvor det var godt at lade op både før og efter forestillingerne," siger Kirsten Vaupel.

Opera for folket

Mange krimier har tager afsæt i teaterverdenen. Der kan være noget uhyggeligt ved store lysekroner, kulisser, kostumer, kældre og lofter. Og mange mulige kan være mistænkte. Er det mon suffløsen, damen i garderoben eller billetkontrolløren? Eller måske den forbigåede mestersanger, der tager hævn?

I Kulissen er et operakompagni på turne med Mozarts opera Cosi fan Tutte, men efter en veloverstået premiere rammes forestillingen pludselig af uforklarlige hændelser, der skaber frygt og uro blandt sangerne. For ondskaben lurer i kulissen og kulminerer i et bestialsk giftmord.

Kirsten Vaupel er vild med opera. Og når man som hende har en passion, så er det klart, at man ønsker at dele den med andre. Hun har derfor gennem hele sin lange karriere gjort sit til at gøre opera til hver mand eje og har blandt andet undervist på højskoler og været guide på utallige operature til Budapest, Bratislava, Verona og Wien, hvorfra hun selv er uddannet.

I den aktuelle roman er det også hendes hensigt at få et bredt publikum til at fatte interessere for opera.

"Jeg vil gerne have operaen ned fra den finkulturelle piedestal og gøre det tilgængeligt for alle dem, der tror, at de ikke er til opera. Oprindeligt er operaen skabt af adlen, men så snart de første operahuse blev bygget, blev den også folkeeje. I sin grundform er opera for folket. Og i teatrene i gamle dage blev der buet, klappet og råbt. Og kastet med tomater, hvis man var utilfreds med en sanger. Der var ikke noget fint over opera. Det var en folkelig forlystelse," siger hun.

Hun håber, at hun også via romanen kan få folk til bare at læne sig tilbage og lytte til operamusikken, som hun selv elsker så højt.

"Man kan jo stort set ikke se en serie eller en film, hvor der ikke bruges klassisk musik som underlægningsmusik. Og det er jo, fordi det taler til følelserne," siger hun.

Kirsten Vaupel voksede op på Frederiksberg, men har i en meget stor del af sit voksenliv boet i Holte med sin mand, Hans-Georg Møller. Og hun nyder det meget.

"Her er den skønneske natur. Søerne og skovene. Det holder jeg meget af," siger hun.

Hendes bog nummer to var faktisk ret lokal, men også inspireret af det område i Spanien, hvor familien ofte kommer.

Anderledes bliver det med den næste roman, som hun allerede er i gang med.

"Jeg tror faktisk at den femte roman vil være fra Holte og Lyngby området, så der bliver en vis grad af lokal genkendelse. Og det bliver også en krimi," siger Kirsten Vaupel, der altså ikke er færdig hverken som forfatter eller med at slå folk ihjel.

Opera for begyndere

La Bohème: Den spiller på hele følelsesregistret fra start til slut

Tryllefløjten: En sjov historie som selv børn kan forstå. Og skøn musik

Rigoletto: Den rummer det ene hit efter det andet

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?