23. februar 2019
Administrerende direktør på Kurhotel Skodsborg Susanne Åberg overtog sidste år posten efter Mai Kappenberger, og blandt hendes første væsentlige tiltag er en plan om at lukke restauranten og udvide fra 83 værelser til 103. Foto: Allan Nørregaard
Administrerende direktør på Kurhotel Skodsborg Susanne Åberg overtog sidste år posten efter Mai Kappenberger, og blandt hendes første væsentlige tiltag er en plan om at lukke restauranten og udvide fra 83 værelser til 103. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt kurhotel i økonomiske vanskeligheder: Vil lukke restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt kurhotel i økonomiske vanskeligheder: Vil lukke restaurant
Rudersdal - 22. januar 2019 kl. 09:28
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Driften skal trimmes, så økonomien kan få det bedre på Kurhotel Skodsborg, som derfor vil erstatte sin restaurant med et brasserie og bygge flere værelser.

Sidste år skiftede kurhotellet ud på direktørposten, hvor Susanne Åberg overtog efter Mai Kappenberger, og nu efterlader den nye direktør så sine første tydelige fingeraftryk på stedet, og flere medier skriver, at man vil lukke restauranten, The Restaurant by Kroun, og erstatte den med et mere prisvenligt brasserie.

Derudover skal hotel-delen udvides, så man i stedet for de nuværende 83 værelser får lige over 100.

Begge dele forventes ifølge mediet standby.dk klar næste år.

- 100 hotelværelser vil give en bedre driftsøkonomi, niveauet skal stadig være fire plus-stjernet så vi fortsat har et lækkert produkt, siger Susanne Åberg til standby.dk, hvor hun udtaler følgende om lukningen af restauranten og åbningen af et brasserie:

- Det skal være et lækkert, men også hyggeligt sted for lokalområdet, men ikke på Michelin-stjerne niveau. The Restaurant by Kroun var uden tvivl superlækker, men restauranten var størrelses- og prismæssigt for de få, og derfor skulle det ændres.

Ændringerne er en del af Susanne Åbergs nye retning for kurhotellet, og den nye direktør var således hurtigt efter sin ansættelse ude og sige, at hun ville have forankret kurhotellet mere i lokalmiljøet, ligesom hun også anerkendte, at stedets økonomiske tilstand ikke var tilfredsstillende.

Eller som hun sagde her i til Frederiksborg Amts Avis i forbindelse med sin 50-års fødselsdag:

- Det kræver jo ikke meget kendskab til regnskaber at se, at den milde version af historien er, at det ikke har været imponerende. Stedets økonomiske tilstand er jo ikke nogen hemmelighed, og derfor skal vi selvfølgelig også have fokus på at få skabt en sund driftsøkonomi.

Ifølge finans.dk har Kurhotel Skodsborg haft underskud 13 år i træk, og stedet har siden 2012 tabt over 90 millioner kroner.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk